Kager

Macarons med hvid chokoladeganache og frugtsalat

Delikate små macarons er en skøn afslutning på tøsemiddagen
af Marie Melchior 31.01.2013 Foto: Jakob Helsig

Alle ved efterhånden, hvad macarons er. Men har du prøvet at lave macarons selv?

Det kræver nok et par forsøg, før du har lært at lave de perfekte macarons (macarons smager fantastisk, selvom de ikke lykkes, så du behøver ikke være ked af, at du må øve dig nogle gange).

Du vil helt sikkert kunne imponere dine gæster, når du afslører, at du har lavet macarons til dessert.

Prøv også Pavlova: Marengskager, der smelter på tungen.

Macarons

20 stk.

• 85 g mandelmel (eller smuttede mandler blendet til mel)
• 150 g flormelis
• 3 store æggehvider -skal have stuetemperatur
• 65 g sukker

Her får du endnu en opskrift på macarons og en guide til, hvordan du får dine macarons til at lykkes

Fremgangsmåde Læg bagepapir på to bageplader. Tegn med blyant 20 cirkler med en diameter på 2½ cm påhvert stykke bagepapir - sørg for, at der er god afstand mellem cirklerne.

Bland mandelmel og flormelis ved at hælde det hele igennem en si i en skål. Pisk æggehviderne stive, mens du tilsætter sukker lidt efter lidt. Pisk, til hviderne er som cremede hvide, blanke toppe. Vend forsigtigt den siede mandel-flormelis-blanding i de stiftpiskede hvider. Dejen skal være fast og dryppe langsomt af dejskraberen, såer den perfekt.

Hæld dejen til macarons i en sprøjtepose eller en almindelig frysepose med et lille hul, og tryk små cirkler ud på midten af de tegnede cirkler på bagepapiret. Dejen flyder ud, når den bages.

Klap med flad hånd, eller bank bagepladen i bordet ca. 5-6 gange. Det gør, at dine macarons holder deres runde facon, og at makronen danner en fod (pied), som man kalder det.

Sæt pladerne et tørt sted, og lad dem stå i 15-20 minutter, til overfladen bliver tør. Det gør overfladen på dine macarons blank. Bag makronerne i en 175° varm ovn. Afkøl herefter de færdigbagte macarons på en bagerist.

Er makronerne svære at få af bagepapiret, så gør papiret under dem vådt, så de slipper. Macarons skal opbevares i en dåse med tætsluttende lå, til de skal anvendes.

Hvid chokoladeganache
• 1 vaniljestang
• 3 dl piskefløde
• 200 g hvid chokolade

Fremgangsmåde Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Hæld fløden i en gryde, og tilsæt vaniljekorn og stang. Bring fløden i kog. Hak imens den hvide chokolade groft, og kom den i en skå.

Når fløden koger, hælder du den over den hvide chokolade. Fjern vaniljestangen. Rør, til chokoladen er smeltet. Sæt cremen på køl natten over.

Pisk cremen op med en elpisker, til den er cremet og fast. Smør hvid chokoladeganache på en macaron, og læg den sammen med en anden.

Frugtsalat
• 1 sød ananas, kaldes sweet ananas
• 1 granatæble
• 4 passionsfrugter

Fremgangsmåde Skær ananassen i fine småtern. Skær granatæblet over, og tag kernerne ud med en lille kniv. Sørg for, at de hvide hinder ikke kommer med, da de smager bittert. Bland granatæble med ananas. Halver passionsfrugterne, og pres kerner og saft over frugtsalaten. Anret frugtsalaten i småglas, og server dine hjemmelavede macarons til.

Få alle opskrifterne til en lækker forårsmenu her:

Sparkling spring
med saltmandler

To slags torskerogn
med ristet brød

Grillet tun med
nudelsalat

Få inspiration til at dække et flot og feminint middagsbord i galleriet herunder