Juice & Saft

Varm hyldeblomstdrik

Et glimrende alternativ til den klassiske rødvinsgløgg, der nemt kan gøre en tung i hovedet. Denne drik er frisk og alligevel smager den dejligt af jul.
af Carsten Kyster. 1.05.2022 Foto: Martin Bjørn.
4 personer

Ingredienser

  • 2 stjerneanis
  • 4 kanelstænger
  • 2 dl hyldeblomstsaft
  • 8 dl vand eller hvidvin
  • 50 g ingefær, skrællet og skåret i tynde skiver
  • 1 usprøjtet appelsin

Tilbehør

  • Kandisstang eller rørsukker

Sådan laver du varm hyldeblomstdrik

  1. Rist stjerneanis og kanel i en varm gryde i ca. 2 min. Hæld hyldeblomstsaft og vand eller vin i gryden, og tilsæt ingefær. Lad det simre i 5-10 min.
  2. Skær appelsinen i skiver, og fordel skiverne i 4 glas med en ske i hver. Så mindsker du risikoen for, at glasset springer på grund af varmen. Fordel hyldeblomstdrikken i glassene, og server med kandis på kanelstang eller rørsukker.

TIP: Laver du drikken med vand, kan du tilsætte lidt mørk rom for en stærkere smag.