Honningstegt andebryst

  • 2 andebryster, ca. 500 g
  • 1 spsk vindruekerneolie
  • 4 kanelstænger
  • 4 stjerneanis
  • 1 dl honning
  • 300 grødkål
  • 2 æbler
  • 40 g pecannødder
  • ¼ bundt bladselleri
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk æbleeddike
  • Salt
  • Sort peber

Tilbehør
Grov mos af kartofler eller selleri

Rids skindet på andebrysterne, og steg dem med skindsiden nedad i olie i ca. 3-4 min., til skindet er gyldent og sprødt. Vend andebrysterne, og steg dem sammen med kanelstænger og stjerneanis i ca. 1 min. Tilsæt derefter honning, og steg andebrysterne færdige med honning og krydderier i ovnen ved 180° i ca. 5-8 min., afhængigt af om du vil have dem rosa eller gennemstegte. (Kan din pande ikke gå i ovnen, så læg andebryster, honning og krydderier i et ovnfast fad).

Snit rødkålen meget fint. Skær æblerne i runde tynde skiver, og fjern æblehuset. Hak pecannødderne groft, og snit bladsellerien i fine stænger. Bland det hele sammen med olie og eddike, og smag til med salt og peber. Anret andebrysterne med rødkålssalaten. Server med grov mos af kartofler eller selleri.

Kommentar

Gem
Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk