Tip: Få afskårne hortensia til at holde

Hortensia er en af vores favoritter, og vi vil så gerne have, de afskårne står flot og længe. Få dine buketter med hortensia til at holde længere med disse simple tips!

Torsdag, 15. september 2016 - 10:11 - af Jytte Boch

De flotte hortensiablomster gør enhver buket ekstra smuk og farverig. Desværre holder afskårne hortensia ikke så længe, som man kunne ønske sig. Derfor giver vi dig nogle tips til, hvordan du kan få din hortensiabuket til at holde lidt længere.  

Læs også: Få dine hortensiaer til at skifte farve

Sådan får du afskårne hortensia til at holde

  1. For at få dine hortensiaer til at holde længere i buketter skal du først klippe i hortensiaens grønne del af stænglen, som er fra i år.
  2. Fjern alle blade undtagen de to øverste, så bladene ikke tager al vandet.
  3. Læg straks både stilk og blomst i koldt vand i mindst en time, ryst vandet af, og arrangér buketten.

Inspiration: Få haven ind i stuen

Til den viste buket er brugt

  • 4 rosa hortensiahoveder
  • 6 kæmpejernurt, Verbena bonariensis
  • 6-8 merianblomster
  • 3 frøkapslerfra valmuer
  • 4-5 frøstande fra dild og skvadderkål
  • 3-4 ribsgrene med frugter og mørke blade

TIP: Hortensia af arten macrophylla er meget holdbar i buketter og behandles den rigtigt, kan den holde op til et par uger i vasen.

Lav flotte buketter på 5 minutter

Læs mere om:

Læs også: