Sen sommersåning
Køkkenhave

Sen sommersåning i køkkenhaven

af Susie Helsing Nielsen 18.10.2009
Foto: Fonnesbech
Savner du friskt grønt eller farverigt pynt til middagsbordet, kan du helt frem til august nå at så i køkkenhaven. Her er vores bud på fire afgrøder samt en kur til din jord.

Hvis du gerne vil lave en sen sommersåning, for at få friskt grønt helt indtil sæsonen slutter, så er her fire gode bud på afgrøder, der kan sås sent.

Sen sommersåning i køkkenhaven

Generelt for sentplantede afgrøder:

  • Planterne vil gerne stå i fuld sol.
  • Sår du i drivhus, skal du sørge for god udluftning og holde igen med vandingen.
  • Brug almindelig havejord, som ikke er kompakt efter maskiner og fødder.
  • Vær mere omhyggelig med vanding, da jorden let tørrer ud hen på sommeren.
  • Hold øje med planterne hver dag. De må hverken tørre ud eller blive for våde - for våd jord kan resultere i, at planterne rådner.

Kulørte salater

Dyrk dine egne salater et par måneder endnu. Frøene er nemme at så og spirer let, bare jordtemperaturen ikke overskrider 22 grader. Du kan så dem direkte i jorden og udtynde hen ad vejen. Lav en sårille på cirka 1 cm i dybden, og vand den til. Drys frøene tyndt ud i rillen, dæk dem ganske let og tryk til sidst til med en rive. Du kan også forspire i en bakke, prikle planterne enkeltvis i små potter, og til sidst plante ud i haven. Med denne metode kan du dyrke dekorative runde salathoveder, som kan pynte de fleste steder i haven. Vælg pluksalater, så du kan høste løbende uden at skulle høste hele salathovedet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Rappe radiser

Radiser er fabelagtige som sprød pynt i salater, til sild og ost, og planten giver heldigvis hurtigt et udbytte, så du kan med fordel så mindre portioner med 14 dages mellemrum, så du altid har små sprøde radiser ved hånden. Kultiver jorden godt igennem, og lav herefter en lille sårille. Vand rillen til, inden du sår frøene. Dæk frøene let, og tryk til med en rive. Vælg forskellige typer for at sætte kulør på frokostbordet.

Gode sorter: Eiszapfen: 10-12 cm lange helt hvide rødder, Sora: runde lyserøde rødder, Yellow Summer: gul oval radise, Sparkler: lille rund rød radise med hvid bund.

Gule, røde og stribede rødbeder

Bladene på de små planter er sprøde og lækre, så brug dem ligesom spinat i stedet for at kassere dem. Rødbedefrø spirer hurtigere, hvis du lægger dem i lunkent vand et par timer inden såning. Løsn jorden godt med en greb eller kultivator, så rødbederne kan udvikle sig frit. Lav en sårille på cirka 1 cm i dybden. Vand rillen til, fordel frøene, dæk med lidt jord, og tryk efter med en rive. Tynd ud i planterne, efterhånden som de vokser til, så de ender med at stå med cirka 5 cm mellem hver.

Gode sorter: Barbabietola di Chioggia, rød- og hvidstribet rødbede med en mild smag. Golden Beet: gul rødbede med en mild smag. Rote Kugel 2: dybrøde runde rødbeder. Albina Vereduna: hvid rødbede med en mild og sød smag.

Vinterportulak

Vinterportulak, Montia perfoliata, er en lille en-årig urt med tykke grønne blade. Den er meget rig på C-vitaminer og kan bruges som grønt drys eller som salat vinteren igennem. Vinterportulak er bedst rå, dampet eller lynstegt. Du kan så den i rækker i køkkenhaven, bredså den som bunddække i haven eller dyrke den i drivhuset. Dæk kun frøene ganske let eller riv dem løst ned i jorden, herefter holdes de med vand, indtil de er spiret. Har du sået i rækker, kan du tynde ud til 10-15 cm mellem hver plante, så hver enkelt plante får lov til at udvikle sig som en fin bladroset. Til foråret vil vinterportulakken danne små hvide blomster, som er meget fine at bruge i maden. Portulakken selvsår villigt, hvis du lader den danne frø.