Den nye kompostbunke

Ny kompostbunke

En kompostbunke bør ligge i skygge, og skal have et klæde eller en presenning som overdækning, så fugtigheden bevares og de gode næringsstoffer bibeholdes og ikke vaskes ud.

I forbindelse med at den gamle kompostbunke blev nedlagt, måtte en ny op. Her i blomsterhaven har vi benyttet kompostering i åben kompostbunke, da vi har en del hestemøg som vi smider på. Sådan bliver den nye også etableret.

Den gamle kompostbunke havde fine sider af flettede grene. De rådnede dog ret hurtigt. Det betyder at den nye ikke får nogen sider, men blot er én stor bunke. Det virker fortrinligt. Den store volumen gør, at indholdet hurtigt bliver meget varm, hvorved komposteringen får fart på.

Få gode tips her: Gød med kompost i havens bede

Vi smider naturligvis ikke kun hestemøg på, men også det grønne køkkenaffald samt løbende grønt og brunt affald fra haven. Det er en stor fordel at bruge blandede plantedele, da fx småkviste giver luft mellem lagene i bunken.

I det hele taget skal komposten leve, og du kan hjælpe den, ved netop at blande forskellige plantedele i den. Jeg sørger for, at den ikke er for tør, da komposteringen så kan gå i stå. Omvendt må den heller ikke blive for våd, da den vil rådne frem for at kompostere. Og rådner den, vil den lugte fælt. Øv.

Se også denne guide: Kend din krukke

Med varmkompostering bliver hestemøg og plantedele hurtigt omsat til velnærende kompost. Så i løbet af sommeren, kan jeg løbende flytte store mængder ud i køkkenhaven og havens blomsterbede. Det er ren win-win for haven, da plante-cyklus'en på den måde kører i ring.
 

Læs mere om:

Læs også:

Kompost til jordbærbedet
Der har været høje temperaturer i køkkenhaven dette efterår.
Brug din egen kompostbunke som gødning i dine bede.