Lejlighed

Boligreportage: Cathrine de Lichtenbergs juleeventyr

Torsdag, 1. oktober 2020 - 9:30 (først udgivet: d. 3. december 2018) - af Eva-Marie Wilken / Foto: Martin Sølyst 1.10.2020
Julen hos Cathrine og Anders de Lichtenberg må gerne ligne barndommens drømmejul. Samtidig kan parret godt lide at give traditionerne kant, så den nutidige jul bliver både sprælsk og eventyrlig.

Eventyrlig og barnlig kalder Cathrine de Lichtenberg selv sin jul. Som når gamle kugler hænger side om side med en glaszebra på træet.

Julen har altid haft et særligt præg for Cathrines de Lichtenberg. Specielt har den overdådige jul hos mormoren smittet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Julen hos min mormor har i alle årene involveret mere end 500 nisser og et væld af juleornamenter. Selvom min smag i dag er anderledes, og selvom julenisser ikke er en del af mit voksne univers, er den barnlige følelse af overflod, overdådighed og især det, at alt er tilladt, blevet en del af min juleglæde, fortæller hun.

SE OGSÅ: Decemberhjem med traditioner

Blåviolette nuancer

Huset på Frederiksberg er fra 1898, og den klassiske arkitektur forsøger Cathrine de Lichtenberg at lege med. Både til hverdag og jul. Stemningen fra barndommen har hun ført videre i pynten, der blandt andet består af farvede julekugler, kæmpe glasbolsjer, granguirlander i vinduerne og bordopdækning i blå og violette toner.

De utraditionelle blålilla nuancer er i år gennemgående både som julepynt og i dekorationer.

– Vi har været udstationeret i Afrika, og jeg har taget masser af den afrikanske frimodighed og dekorationsglæde med mig hjem i vores danske hus. Lige præcis julen er min yndlingstid, for her er der mulighed for store dekorative armbevægelser og plads til at tilføre noget barnligt og eventyrligt.

Den store kage-bage-dag

Det er anden gang, parret skal holde jul i huset, og en af de ting, Cathrine de Lichtenberg ønsker at holde i hævd, er traditionen med at bage. Hun beskriver selv bageriet som et sted, hvor 'vild og uhæmmet barndomsglæde var vigtigste dagsorden'.

– Som børn var alle vi kusiner og fætre inviteret til julebag hos min mormor. Min morfar var bager, og der var i huset tradition for at dyrke jule-kage-bage-disciplinen. Vi unger fik hver sin dej, som sikkert var produceret i forvejen, og fik lov til at boltre os med dej og mel. Det var en frydefuld dag, og på en eller anden måde lykkedes det min mormor at facilitere processen med unger og kager, så alt gik op i en højere helhed, husker hun.

Hele december er fuld af arrangementer. I Cathrine og Anders de Lichtenbergs familier er der forskellige adventstraditioner, men parret har formået at kombinere dem, og juleaften samles de alle på Frederiksberg.

SE OGSÅ: Julevillaen med de 6 grantræer

BOLIGREPORTAGE: BARNDOMMENS EVENTYR

Her bor: Cathrine de Lichtenberg, 30 år, konsulent og iværksætter, og hendes mand Anders de Lichtenberg, 32.
Bolig: Villalejlighed fra 1898 på 256 m² på Frederiksberg.
Stil: Eklektisk med farver, unika og overdådig julepynt.

Mange forskellige farver i samme rum kan virke elegant, hvis du holder dem til store flader. Sofaen er fra Eilersen, Sputnik-lampen er designet af Paul de Haan for Jolina, og gardinerne er fra &Drape.

Modige farver gør julen moderne, selvom både træ og adventskrans er klassiske elementer. På træet hænger kugler fra Øster Skovgård Julehandel, Anne Blacks Sighs. Rislampen er designet af Isamu Noguchi for Vitra, Belgo Chrome-bordet er fundet på Bukowskis Auktionshus, og gardinerne er fra &Drape.

En stor guirlande i vinduet er en finurlig måde at give julestemning på. De store bolsjer er ligesom guirlanden fra Hofflands. Adventskransen er fra Bike & Bloom. Flaglinestolen fundet på DBA er fra PP Møbler, og gulvtæppet er et arvestykke. Den store plante, sydafrikansk strelitzia, fra Greenify er i en krukke fra Rabens Saloner.

Dæk et sart julebord i blå og lilla toner. Med slanke glas og strøget dug får det alligevel et klassisk udtryk i opdateret version. Den blå bordlampe er fra Astep, og lampen i loftet er Vertigo pendant-lampen fra Petite Friture. Syverstolene er fra Fritz Hansen, køkkenet fra Uno Form og gulvvasen fra Tom Dixon Studio.

Indretningen bliver sammenhængende, når de gennemgående farver går igen. Kugler og tallerkener er fra Anne Black. Det omvendte hoved er fra keramikeren Giacomo Alessi.

Gammelt service bliver vakt til live, når det bliver sat sammen med farvede glas og en moderne buket blomster. Tallerkenerne er fra Anne Black, vintageglas er fra Antique Brocante Vintage, lysestagerne er fra Fritz Hansen, og den gamle glaskande er fundet hos Antique Brocante Vintage. Rytterstagen er antik fra Bjørn Wiinblad, vasen er fra Fritz Hansen, og dugen og servietterne er fra Georg Jensen Damask.

Tænk også på resten af tilbehøret såsom puder, stearinlys, blomster og vaser, hvis du vil lege med farverne. Puderne i Flaglinestolen er fra Camille Helene. Over pejsen hænger en lysinstallation fra Kuvio med et kunstværk af Thomas Sionnach.

Det giver ro til øjet, hvis der indimellem er enkle opstillinger, hvor de samme elementer bliver gentaget, som fx her kogler med små juletræer fra Søstrene Grene. Vintageskulpturen er af Bjørn Wiinblad.

Overdimensioneret pynt giver et legesygt udtryk, og en enkelt stor genstand er ofte nok. Det store bolsje er fra Hofflands, stumtjeneren er fra OX Denmarq, bænken er fra Ikea, og den firkantede kurv fra Fritz Hansen.

Er badeværelset lille, så undlad at overpynte det, men stil kun udsmykning i vinduerne. Tapetet er fra Tapetforum, lampefoden er fra Tommaso Barbi, og lampeskærmen er fra Camille Helene. Juleranke og pynt er fra Hofflands.

Mere inspiration?

Som barn drømte Louise Andreasen om den hvide patriciervilla hun bor i i dag. Se, hvordan ejeren af Sika-Design pynter op til jul med romantiske og nostalgiske indslag her!