Stue

10 nemme indretningstricks, der giver dit hjem et løft

af Laura Frederikke Nielsen og Sigrid Glavind. FOTO: Anne-Catherine Scoffoni, Christina Kayser O., Kira Brandt, Søren Staun, Line Klein, Nellie Møberg, Another Studio, PR. 12.09.2022
Trænger du til at forny dit hjem, men uden det skal koste en formue? Her har vi samlet 10 tips til, hvordan du nemt kan give din bolig en mini-makeover.

Er du træt af at kigge på den samme indretning hver dag? Men har hverken midlerne eller det store budget til den helt store bolig-makeover?

Det behøver ikke at koste en formue eller kræve en masse tid og kræfter at forny hjemmet.

Små forandringer kan nemlig gøre en stor forskel. Det handler bare om at tænke kreativt ved enten at forny det, som du har i forvejen, eller købe få nye ting - eventuelt brugt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nedenfor har vi samlet 9 kreatve tips til, hvordan du kan give nyt liv til dit hjem.

LÆS OGSÅ: 25 IKEA-hacks du skal prøve derhjemme

10 indretningstips, der giver nyt liv til dit hjem

Nemme og billige indretningstips

1. Mal væggen en ny farve

At male en væg er nok det, der kan skabe størst forandring i dit hjem, uden det kræver mange kræfter og penge. Farver skaber stemning, og med en ny vægfarve kan et rum få et helt nyt udtryk. En ny vægfarve giver også nyt liv til både møbler og nips, så du slipper for at købe nyt.

Når du vælger farve, skal du bare huske at have in mente, om farven passer til de andre rum, hvis der er kig gennem flere rum i din bolig.

Hvidt køkken med messing greb

2. Skift greb i køkkenet eller på møbler

Det kan ofte være en dyr affære at få lavet nyt køkken, så trænger du til fornyelse i køkkenet, kan nye greb og nyt armatur være en god løsning, der ikke er for hård ved pengepungen. Til et hvidt eller farvet køkken tilfører messing-detaljer et eklskusivt udtrykt.

oligreportage_cecilie_cederquist_stue

3. Nye bløde tekstiler

Nye puder og plaider kan være en nem løsning til pifte hjemmet op. Her kan et skift i farver eller materialer nemlig gøre en stor foskel, hvis du trænger til forandring i soveværelset eller i stuen. Du kan også eksperimentere med at sammensætte de puder, du allerede har, på nye måder, så sofaen eller sengen får et nyt udtryk.

Hylde med nips

4. Placer nips på nye måder

Det virker umiddelbart simpelt, men at arrangere nips på nye måder kan have stor indflydelse på dit hjems samlede udtryk. Ofte bliver nips placeret rundt omkring i boligen, men det kan give et fint udtryk at samle dele af det i et stilleben på en hylde eller reol. Du kan også vælge at samle det i grupper efter farver, materialer osv. for at lege med udtrykket.

Maleri med unik ramme

5. Find unikke rammer

Er du træt af dine billeder og har brug for væg-fornyelse, kan et simpel trick være at finde en dekorativ ramme, der kan give nyt liv til dit maleri eller din plakat. På den måde kan du slippe for at tilføje flere billeder til din samling, da du med en unik ramme sagtens kan lade et billede hænge alene på væggen. Du kan eventuelt også male en af de rammer, du har i forvejen og på den måde ændre udtrykket.

Stue i lejlighed med monstera

6. Indret med grønne planter

Aldrig før har det været så in at indrette med planter i hjemmet. Og det er der også god grund til, da planter nemt kan pifte indretningen op. En idé kan for eksempel være at købe en stor plante, for eksempel en violinfigen, en monstera eller en strelitzia, der tilfører liv til din indretning.

Husk også på, at krukker og vaser i sig selv kan være dekorative. Så har du en vase eller en krukke i skabet, men ingen planter eller blomster at komme i den, kan den sagtens stå fremme og pynte alligevel.

Blåt spisebord

7. Mal møblerne

Udover at male væggene kan det også skabe stor forandring at male et møbel i en ny farve. På den måde kan du få et unikt møbel, der både er dekorativt og moderne uden at skulle have særligt mange penge op af lommen. Måske har du endda lidt maling på loftet, som du kan bruge, eller du kan eksperimentere med at blande din egen farve ud af rester.

billedvæg

8. Omroker vægpynten

Har du mange malerier og plakater, kan et nemt tip være at rykke rundt på dem. Du vil blive overrasket over, hvor stor en forskel det gør, hvis du prøver at hænge dem på andre måder. Har du en billedvæg, kan du for eksempel lave den anderledes ved at begynde billedvægen enten fra midten eller hjørnet, hvilket kan gøre en stor forskel.

Har du store malerier eller plakater, kan du også prøve at stille dem på gulvet i stedet for at have dem hængende og på den måde opnå et nyt udtryk.

spejl på væg

9. Skift spejl

Et nyt spejl kan skabe en stor forandring de steder, hvor du normalt ikke har mange indretningsmuligheder. Det kan for eksempel være i entréen eller på badeværelset, hvor det udover at være praktisk også kan være dekorativt.Har du flere spejle i dit hjem, kan det derfor være en mulighed at prøve at bytte rundt på dem.

Vil du investere i et nyt spejl, kan det være en god idé at vælge noget andet end de klassiske runde eller aflange spejle og i stedet vælge ét, der har en mere unik form.

10. Integrer dit tv i indretningen

Mange af os indretter vores hjem udfra æstetiske idéer, og nogle gange glemmer man at indtænke uundgåelige elementer: f.eks. tv'et. Derfor kan du med fordel integrere tv'et, istedet for at det hænger og stjæler opmærksom.