helle for en have
Terrasse og altan

Haven er den nye foretrukne hobby

af Susanne Madsen 1.08.2021
Føler du dig også draget mod en have? En vild en, med ukontrollerede blomsterbede, højt græs, hyggekroge omgivet af frugttræer? Tjekker du også Boliga for nye sommerhuse – og kommer den udvikling også bag på dig, der ellers engang foretrak en weekendtur til Paris fremfor at tjekke dig selv for flåter? Du er ikke alene. Pensionisternes foretrukne hobby er blevet vores yndlingseskapisme. Og vi kan ikke gøre for det.

Normalt har planteskoler ikke frådende shoppere stående i kø til at købe syrenbuske og sankthansurt. Men i vores fagre nye vendt-på-hovedet verden er det nu haven, der lokker, og havecentre, som må melde alt udsolgt. For pensio-nisternes foretrukne hobby er ikke bare blevet Insta-cool, men også vores yndlingseskapisme. Fra Guccis kreative direktør Alessandro Michele til topmodellen Bella Hadid vrimler vores feeds med nyudsprungne haveentusiaster, der har samlet spade og skovl op og opdaget glæden ved at få jord under neglene.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I bedste 1700-tals Marie-Antoinette-stil har vi i den grad søgt tilbage til naturen inden for det sidste år, men hvor filosoffen Jean-Jacques Rousseaus teorier om den paradisiske have overvejende var forbeholdt overklassen, kan alle være med på den nye havebølge, hvad end man har en villahave, en balkon, en tagterrasse eller måske bare nogle altankasser. Og der er et flor af inspiration at hente hos havearkitektstjernerne. Fra engelske Jinny Bloms eftertragtede design, der balancerer mellem skarpt optrukne linjer og et brus af sødmefyldt idyl, til hollandske Piet Oudolfs toneangivende naturalistiske landskaber, som blandt andre Noma har benyttet sig af herhjemme.

Læs også: Det bedste du kan gøre for dine børn er, at købe dem et stykke jord

Væk fra storbyen

- Vi elsker den engelske cottage garden, fordi den er tæt, rodet og ligesom er inddelt i rum, kommenterer Mads Lehn Kruse, kreativ direktør og grundlægger af tørklædebrandet Tapis Noir.

Sidste efterår byttede han sammen med sin mand, Michael Høgh, som er interiørdesignkonsulent hos Tapet-Cafe, lejligheden i København ud med et idyllisk bondehus i landsbyen Lønholt uden for Fredensborg for at indfri drømmen om luft, ro – og have. Parret er blandt de mange, hvor nedlukningen har været katalysator for at komme væk fra storbyen. I Danmark har eksodus fra by til land været så markant, at huspriserne selv på Lolland nogle steder er steget med 20 procent. (Intet ondt om Lolland, men det har trods alt ikke hidtil været ombejlet af købere a la en villavej i Holte.)

Lehn Kruse og Høgh er i fuld gang med at præge haven efter engelske principper.

- Danske og franske haver er mere åbne, hvor den engelske er meget lukket og intim. Mere hyggelig, mindre pragt. Det er ikke en vild have, men en blomsterhave. Og vi vil gerne have en skærehave, understreger han og fremhæver den engelske forfatter og havedesigner Vita Sackville-Wests berømmede have Sissinghurst i Kent med dens ‘haverum’ bag hække og gamle Tudor-mure som haven over dem alle.

helle for en have

- Det er den smukkeste, mest romantiske og hyggeligste have. Den er ikke trendy eller smart, den er bare afslappet. Men afslappet, som når du har 20 gartnere til at få den til at se ud, som om tingene lidt har vokset og gjort, som de ville, tilføjer han med et grin.

- I efteråret lagde vi 60 tulipanløg og tænkte, så har vi et kæmpe tulipanbed. Okay, det får man så ikke af 60 løg, og vi fandt så ud af, at næste gang så skal vi plante 1000. Det er learning by doing, siger Lehn Kruse om parrets første spadestik.

Som relative nybegyndere har de brugt vinteren på at sluge programmer med Søren Ryge Petersen, Anne Just og BBCs haveguru Monty Don i tandem med Claus Dalby og havebøger om kunstneren Tasha Tudor.

- Og så har vi bare kastet os ud i det. Vi kommer sikkert til at lave nogle fejl, og der er sikkert nogle ting, som kommer til at dø, fordi ‘denne her må kun få skygge’. Men vi har læst meget op på det, og vi håber, at det begrænser, hvor mange ting vi gør forkert.

Læs også: Jord er blevet det ægte sorte guld

Haven er blevet tilgængelig

På Garden Museum i London har man oplevet stor tilstrømning af videbegærlige gæster til onlineforelæsninger samt et hav af nye medlemmer, særligt til museets Young Fronds-klub for unge havefans. Ifølge museets kurator Emma House har fokus på dyreliv og bæredygtighed med ting som urbane små haver, gratis blomsterfrø og bistader på hustagene været med til at give haven en ny fanskare.

- Der er sket en kæmpe drejning, hvor man har opfordret folk til at lave altankassehave eller balkonhave, ligesom kolonihaven nu er for folk i alle aldre, påpeger hun.

- Jeg tror også, at det, at folk er blevet mindre tilbøjelige til at insistere på at bruge planternes latinske navne, har gjort det mere tilgængeligt.

helle for en have

Det er ikke første gang, at vi pludselig har oplevet en stor havebølge som den, vi ser lige nu, fortæller House.

- Under begge verdenskrigene blev folk selvfølgelig opfordret til at have egen køkkenhave, men i mellemkrigstiden var der et klart opsving, hvor folk virkelig blev interesseret i havearbejde som et sted, man søgte hen til stille eftertænksomhed og for at få krigens traumer på afstand. Efter 2. verdenskrig, hvor der stadig var rationering mange steder, var det at dyrke dine egne blomster en af de få glæder, du kunne have. Blomster faldt ikke ind under rationeringen, og de repræsenterede noget, der var aldeles lystbetonet.

Læs også: Her er de bedste oplevelsesgaver du kan give

Udsolgte frugttræer

Til gengæld var der lige ved at komme rationering på blomster og træer i 2020, da leverandørerne og butikkerne simpelthen ikke kunne følge med, og tendensen fortsætter i år, hvor flere havecentre melder ud, at mange sorter allerede er en mangelvare. I Danmark var der sidste år fuldstændig udsolgt i frugttræer mange steder, hvilket udløste stor panik, og i England måtte alle de store forhandlere sætte stop for websalg hver dag, når kapaciteten var nået.

Hos staudeleverandør Claire Austin (datter af den berømte rosenavler David Austin) var det allerede inden frokosttid de fleste dage, hvilket giver meget god mening, når landets Horticultural Trades Association i april 2021 oplyste, at tre millioner ekstra briter var begyndt at lave havearbejde i de sidste 12 måneder.

helle for en have

Uden at sammenligne nedlukningen med krig, så er det ikke underligt, at vi har søgt ud i haven i en uvis tid.

- Jeg tror, at lockdown har været instrumental i forhold til mange menneskers forkærlighed for havearbejde. Under lockdown var haven en af de eneste ting, som vi havde kontrol over. Alt var så usikkert, og vi var i limbo, eftersom vi ikke havde en dato i udsigt, hvor vi vidste, at ville blive lukket ud. Men med haven vidste vi, at frøene ville komme op af jorden om fire uger, og vi vidste, hvad vi skulle tage os til, kommenterer den engelske blomsterdekoratør Willow Crossley over telefonen fra sit hjem i Oxfordshire, hvorfra hun deler video tutorials med sine 111.000 Instagram-følgere i, hvordan man laver yndige buketter og florlette dørkranse eller sår blomsterfrø og tager stiklinger.

- Terapi er måske for stærkt et ord, men der er kemikalier i jorden, mycobacterium vaccae, der efterligner effekten af medicin som Prozac på vores neuroner. Det stimulerer serotoninproduktionen, siger Crossley om, hvad haven giver os og henviser til, hvordan læger nu ordinerer havearbejde til krigsveteraner og patienter i rehab eller med depression.

- Det heler. Det er bevist, at måden, det virker på vores korti-solniveau, er helt magisk. Jo mere du gør det, jo mere går det op for dig. Jeg læste for nylig, at havearbejde er den bedste form for mindfulness, fordi du kun fokuserer på det, du laver. For mig er det det eneste tidspunkt, hvor det sker, og hvor jeg ikke tænker ‘åh shit, jeg skal have bestilt baked beans og cornflakes’. Du er helt til stede.

Læs også: 10 opskrifter på anderledes iskaffer i sommervarmen

Hjælper mod depression

Crossleys bog ‘The Wild Journal: A Year Of Nurturing Yourself Through Nature’ er skrevet på baggrund af hendes egne oplevelser med sit psykiske helbred. Da hun fik en fødselsdepression i forbindelse med sin førstefødte, opdagede hun, at havearbejde og naturen var der, hvor hun fik mest trøst og lindring.

- Det var ikke et wow moment, men en kumulativ effekt, understreger hun og siger, at hun ligesom så mange andre teenagere oprindeligt syntes, at hendes havegale forældre var dybt kedelige, når de stod med hovedet inde i en rosenbusk.

- Nu er jeg ikke til at drive indenfor!

For Crossley er hendes blomsterarrangementer arbejde, mens havearbejdet er fornøjelse. Hvor hun planlægger det første ned til mindste detalje med spreadsheets og storindkøb, hvis nu en blomst skulle smide bladene, ganske som den skal se perfekt ud, så handler havearbejdet om at eksperimentere og afprøve nye blomsterfrø – og om at lave fejl.

Udenfor vores kontrol

For når man taler med folk, der ynder at lave havearbejde, dukker det med at lave fejl ofte op. Og sjovt nok så er stort set alle okay med, at tingene ikke altid går helt, som man havde forestillet sig. Drømmelupinbedet kiksede måske på grund af for rig muldjord, høstanemonen nægter at sætte blomster, eller man kom til at hive nogle skud op, som man troede var ukrudt, men som var de fineste floks, der havde spredt sig. Hovsa. Men selv de vildeste selvpiskere trækker bare på skuldrene ude i haven og erkender, at man nogle gange dummer sig, og at noget virker og andet ikke gør. Så hvorfor er det okay ikke at være den perfekte gartner?

- Nu har jeg jo lige sagt før, at haven er et sted, vi kan kontrollere, men du kan jo ikke kontrollere Moder Jord. Hun er uden for vores kontrol, siger Willow Crossley og fortsætter:

- Vi kan ikke kontrollere vejret og elementerne. I går sneede det her, og nu skal det være 25 grader. Det er lidt ude af vores hænder. Vi kan gøre så meget, som vi nu kan, men i sidste ende handler det om naturen, og den er større end os.

Haven lærer én noget ydmyghed og er, som Crossley pointerer, en evig kilde til lærdom:

- Folk tror automatisk, at fordi jeg er blomsterdesigner, så er jeg en dygtig gartner, men det er bestemt ikke tilfældet. Der er så meget, man skal lære. Om timingen af sæsonerne. Og der er altid en ny blomst, man kan opdage. Det er så fascinerende og livsberigende.

helle for en have

Haven er noget ægte, noget levende, som skal passes, en modgift til skærmtid og overflade og at være ‘på’. En slags slow fashion, som passer godt ind i hele bevægelsen væk fra den miljøgrisende mode, hvor man i stedet er indstillet på, at ens Pavilion Parade-sko i antikt resttekstil med indienne-blomster og opulente frynser skal laves på bestilling i hånden i Brighton (og sikkert sidder fast i tolden). Er man til øjeblikkelig tilfredsstillelse, er det havens fysiske gøremål, som lokker: At klippe hæk, luge ukrudt og fjerne uendelige mængder efeu, hvor man virkelig kan se, at der sker noget.

- Efter arbejde får man lige bearbejdet dagens travlhed og falder mere til ro, end vi gjorde i lejligheden. Skuldrene sænker sig en lille smule, kommenterer Mads Lehn Kruse om havearbejdet.

Samtidig har det at blive haveejer også vist sig at have en indflydelse på hans Tapis Noir-tørklæder, der er baseret på nyfortolkninger af hans samling af antikke tekstildokumenter. Nu er det hans favoritblomster som blåregn, anemoner, roser og tulipaner, der pibler frem – med en ny skødesløshed.

- Mit arbejde er blevet lidt mere blødt i kanterne. Mere beskidt, hvis man kan sige det sådan, noterer han.

- Jeg er overrasket over, hvordan mit forhold til have har ændret sig med tiden, fortæller den London-boende danske designer Julie Brøgger, som står bag mærket Brøgger.

- Altså, al den græsplæne, siger hun med et grin.

Hun er en af mange, som ikke deler sine forældres generations dyrkelse af den traditionelle plæne, som synes at vige til fordel for at plante store bede, der breder sig ud, eller hyggelige kroge med krukker. Sidstnævnte er Brøgger blevet hooked på, eftersom Londons små gårdhaver indbyder til det.

- De kan give indtrykket af et blomsterbed i flere niveauer, og krukker er lidt mere overkommelige og også nemme at involvere børn i – sådan, ‘her, det er din krukke’, kommenterer hun.

Ud over krukkekongen Claus Dalby er engelske Alexander Hoyle også et navn, man skal holde øje med her med hans indbydende arrangementer af overdådigt plantede fletkurve, ligesom Butter Wakefield – en af Willow Crossleys personlige favoritter – også brillerer i mindre byhaver.

Læs også: Erfarne iværksætter lancerer smart sommerhusudlejningsplatform

Klare, farvestrålende blomster

Emma House fra Garden Museum peger på to store trends inden for haver lige nu. Den første er fuld skrue på farverne, hvilket hænger naturligt sammen med et ønske om noget sprudlende festligt i en svær tid.

- Folk dyrker mere spændende og ekstravagante displays med stærkere farver, hvor de mere afdæmpede og forsigtige farveskalaer ikke er så populære, som de var. Denne sæson handler om klare, farvestrålende glade blomster.

helle for en have

Den anden store trend, man ikke kommer udenom, er for House den naturalistiske have, som havedesigneren Piet Oudolf mestrer med sine udviskede blokke af græssorter og stauder med struktur – tænk blødt hjertegræs mellem grupper af staudespir i lilla og gule farver, nærmest, som om man ser haven med vaseline på linsen.

- Den tendens hænger unægtelig sammen med interessen for naturen og dyrelivets velbefindende, noterer House, og i den forlængelse ligger den populære vilde have, hvor man lader græsset stå med vilde lokalt forekommende blomster – og måske klipper stier igennem, som på Great Dixter i Kent, England – og sår hjemmehørende markblomster til glæde for sommerfugle og bier.

Selv på Fredensborg Slot, højborgen for den manicurerede barokhave, har man valgt at omlægge en del af haven til vild have med danske blomsterarter til glæde for naturen. I England er den slags ofte vævet sammen med den mere formelle have, som i Willow Crossleys egen have, hvor buksbomkugler giver struktur mellem vild kørvel, riddersporer og et væld af romantiske roser.

- Jeg elsker en løs og luftig følelse, hvor man kan se tingene bevæge sig i brisen, siger Crossley.

Læs også: Et splinternyt Ikea åbner i København

Respektér sæsonerne

Hendes tips til nybegyndere er at begynde småt.

- Det er let at slå stort op og blive totalt overvældet og give op. Begynd med at så blomsterfrø som cosmos. De spirer så hurtigt. Du behøver ikke engang en have til dem, bare en altankasse eller nogle potter.

Et andet godt råd er at plante, så der er buske, træer og bloms-ter, der skaber interesse på skift af hinanden hele året rundt. Lehn Kruse fortæller, at han og hans mand blev mødt med ræd-sel, da de fortalte, at de allerede var i gang med at omrokere i haven. Hovedreglen er nemlig, at man skal vente et år, når man overtager en have, så man kan se, hvordan den folder sig ud i løbet af sæsonerne. Men, som han siger, hvis man ved, at man ikke vil have et jordbærbed et bestemt sted, hvorfor så vente? Hans mands oldefars pæon, som er gået i arv gennem familien, har til gengæld fået en æresplads i det allerede eksisterende pæonbed.

- Den skyder og vokser. Det er super hyggeligt med et arvestykke i haven.

Andre blomsterklenodier i høj kurs netop nu er Constance Sprys smukke, lave Fulham Pottery-vaser, som til og med september er med på en stor udstilling på Garden Museum om den ikoniske engelske have- og blomsterdesigners utrolige arbejde. Spry repræsenterer en masse af det, som er så eftertragtet inden for haver og blomster i disse tider: Hun var en uortodoks og usnobbet hobbygartner, som ikke var for fin til at lave buketter i bradepander, hvis et arrangement manglede plads til at brede sig, og hvis enkle, men arkitektonisk bjergtagende blomsterdekorationer af blomster og grene hentet i vejkanter og enorme bladvækster fra køkkenhaven, ramte noget i folks hjerter.

- Hun var ikke udlært som traditionel blomsterdekoratør, og derfor tror jeg ikke, at hun var begrænset på samme måde som andre bloms-terdesignere, og derfor kunne hun skubbe til grænserne, siger House.

helle for en have

Constance Spry skrev et utal af bøger om, hvordan man bedst selv dyrker den dejligste have, og hendes forkærlighed for ukrudtsplanter er god at have i baghovedet, når man bander over skvalderkålen, som pudsigt nok vælter frem, mens resten af haven overvejende bevæger sig i luntetempo.

Naturens langsommelighed gør også, at fingerreglen er, at man skal plante efter, hvordan det ideelt set skal se ud om ti år. Derfor har Mads Lehn Kruse og hans mand som det første plantet den klatrehortensia, der skal dække hele den ene gavl af huset.

- Alt, man gør ved haven, er noget, man skal vente på, siger han.

- Du prikker det i den rigtige retning, og så må du vente, indtil naturen ligesom har indordnet sig og har den størrelse, du gerne vil have.

Det er noget af det, der er så smukt ved haven. At man tror på, at man stadig er her, når de perlehyacintløg, man lægger i jorden til efteråret, titter frem til foråret, og at verden stadig står om ti år. I fuldt blomsterflor.

Læs også: Floristen guider: Sådan binder du en perfekt blomsterbuket