Stue

Sid godt i 7 smukke retro-møbler

Natascha Gracia / Foto: Søren Staun Petersen 6.03.2018
Vidste du, at noget af det boligtilbehør vi danskere googler efter er siddemøbler som lænestole og sofaer? Vi har fundet 7 lækre retromøbler til at sidde i.

Danish Modern har affødt så mange smukke lænestole, spisebordstole og sofaer i årtierne 1940 til 1970, men det kan også være sjovt at skele til resten af europa og USA, når man mangler noget pænt at sidde i. Vi har fundet sjove og smukke stole og sofaer i retro-stil, som godt kunne få en plads i vores hjem. Tryk på billederne for at ind på linket og se mere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ren lækkerhed i form af runde tremmestole med gule hynder - hvis farve går igen i det moderne abstrakte maleri. Der er ren 60'er-klasse over stilen med lyst træ og skråtstillede ben.

I gamle dage var det et must at have et telefonbord - her er telefonbordet fusioneret med en stol, så man kan sidde godt under langvarige telefonsamtaler. De færreste ville nok have et seperat møbel til telefonen, men heldigvis er det er smukt i selv og kan bære så meget andet end en telefon.

Endnu et smart kombimøbel, som før var beregnet til telefonsamtaler.

En lænestol med tilhørende fodskammel er obligatorisk i retro-dagligstuen. Her kan man smække benene op efter en lang arbejdsdag - måske med en lille five o'clock-coctail til.

En lille laber sag! To-personers sofa uden armlæn i mærkt træ, rundede ben og fransk flet på sæderne. Klassisk og elegant, næsten a la Thónet.

Eames Lounge sol fra 1968 i fabelagtig lækker grøn farve - OG velour!

Dekadent med dekadent på. Der er nogewt påfugle-smukt over denne her sjove stol, der passer perfekt ind i 1960'er-indretning.