easy_as_knit_meet_the_makers
DIY

Meet the Makers - easy as knit

af Redaktionen 17.08.2022
Christine og Elisabeth er kvinderne bag easy as knit. Her kan du meet the makers, som har gjort det til deres mantra, at alle kan lære at strikke!

Meet the makers

Kvinderne bag easy as knit hedder Christine og Elisabeth, og de har gjort det til deres mantra, at alle kan lære at strikke. Derfor henvender de fleste af deres opskrifter til nybegynderen, som alligevel har mod på at kaste sig ud i mønster- og farvestrik. Følg dem på @easyasknit.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvilket strikkegear har I altid med i tasken?

Elisabeth: Jeg har altid en uldnål og mit målebånd med i tasken, da jeg alt for ofte har prøvet at stå uden en uldnål, når jeg skal bruge den, og det er bare ikke helt det samme at sætte masker til hvile med papirklips.

Hvilket projekt blev aldrig færdigt?

Christine: Der er mange! Det er ikke altid, at ens rigtig gode idé er lige så god, når den bliver til en realitet. Det sker nogle gange, og de projekter får lov til at dø hen midt i processen. F.eks. lavede jeg en top ud fra en idé, jeg havde, men resultatet blev ikke helt som tiltænkt, så det projekt blev aldrig færdigt.

Hvad er jeres go to-garnfarve?

Christine: Min go to-farve er svær at sige, da jeg tit vælger vidt forskellige farver, men jeg er glad for både neutrale farver som brun og pastelfarver. Elisabeth: Jeg troede egentlig, at min go to-farve var sort, men nok 80 % af mine strikkeprojekter er blå, så jeg må nok sige blå.

Vest_moenster_strik

Foto: easy as knit