Husmortip: Gør ovnen ren på ingen tid

Gør ovnen ren på ingen tid

Det er én af de slags opgaver, som man udsætter til det sidste, fordi det er snavset og besværligt: At rense ovn. Men det behøver det faktisk slet ikke at være! Læs med her.

Onsdag, 29. marts 2017 - 13:54 - af Christiane Holtmann / Foto: Lene Karin Kristiansen.

At gøre ovnen rent - det lyder næsten som et beskidt heldagsprojekt. Men i virkeligheden kræver det mindre, end man tror. Og så kan det endda gøres helt uden kemi. Læs med her i vores simple trin for trin-guide.

Denne guide er til ovne med almindelig glat emalje. Har du en selvrensende ovn med ru emalje, må den ikke udsættes for brun sæbe eller ovnrens.

Mere inspration: Gør rent uden kemi - brug eddike istedet!

Det skal du bruge til at gøre ovnen ren:

  • Brun sæbe af den faste slags
  • Handsker
  • Klude
  • Vand
  • Opvaskemiddel

Sådan gør du nemt ovnen rent uden kemi:

  1. Tag handsker på, og smør et lag brun sæbe på emalje-overfladerne.
  2. Har du beskidte og fastbrandte bradepander eller ovnplader, kan de med fordel også få en tur med den brune sæbe, når du alligevel er i gang.
  3. Sæt ovnen i gang på 100 grader.
  4. Sluk så snart sæben begynder at boble, og lad ovenen køle ned.
  5. Når ovnen er kold nok, så vask sæben af med vand.
  6. Glasruden (tag den gerne af hvis det er muligt, så er det nemmere for dig selv) dækkes med en klud med opvaskemiddel i 30 min.
  7. Når snavs og skidt er opløst tørres glasset efter med en fugtig klud.

Mangler du klude til rengøring? Lav dem selv!

Tip! Du behøver ikke bruge særlig meget sæbe - selv et tyndt lag er nok. Bare alt skidtet er dækket.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Læs også: