Sådan fjerner du lugten fra vaskemaskinen

Lær at holde din vaskemaskine ren med seks trin, der sikrer, at den arbejder så effektivt som muligt og forsyner dig med rent og velduftende tøj.

Tirsdag, 29. august 2017 - 11:29 - af Karoline Rysgaard Olesen./ Foto: Bjørn Jakobsen

Se også: 8 tips til effektiv rengøring

Det er ganske vist ikke et problem i starten, men efter nogle vaske med snavset tøj, kan selv din vaskemaskine blive beskidt og begynde at lugte. Det føles helt forkert at skulle gøre tøj rent i en beskidt og ildelugtende maskine, men du kan heldigvis gøre noget for at holde den ren. Vi giver dig her seks trin, du kan følge, som hjælper med at fjerne den dårlige lugt fra vaskemaskinen.

Læs også: Sådan passer du på dit tøj med eddike

6 trin til at fjerne lugten fra vaskemaskinen:

  1. Læs i vaskemaskinens brugsanvisning, hvordan vaskemaskinen skal rengøres. Nogle producenter fraråder brugen af afkalkningsmiddel eller rengøringsmiddel i deres maskiner. Hvis du alligevel gør det, kan det få betydning for maskinens garanti.
  2. Hvis din vaskemaskine fyldes fra fronten, så fjern sæbeskuffen. Sæt den i blød i varmt vand, og brug en gammel tandbørste til at fjerne sæberester/belægninger eller mug. Skyld den grundigt, før den sættes på plads.
  3. Indstil vaskemaskinen på et varmt program eller et renseprogram, og hæld en kop hvid eddike ind i tromlen. Eddiken vil hjælpe til at afkalke din vaskemaskine.
  4. Fortsæt programmet til det er færdigt. Åbn lågen, og lad tromlen lufttørre. Hvis der stadig er dårlig lugt eller belægninger, så gentag processen.
  5. Til sidst tørrer du maskinens gummimembraner af med en fugtig klud. Sørg for at løfte dem fri fra metallet, hvor det er muligt, så du kan fjerne skjulte belægninger. Tør også vaskemaskinens overflader af.
  6. Nu skulle din vaskemaskine gerne dufte friskt og rent!

Vil du have flere vasketips, så gå ind på biotex.dk!

Prøv også: Ovnpandekage med brombær

Læs også:

12 bakteriebomber i hjemmet