DIY: Støb flydelys i valnøddeskaller

Flydelys af valnøddeskaller

Levende lys og efterår går hånd i hånd, og disse fine hjemmelavede flydelys er perfekte til dig, der elsker idyl og hygge her i den mørke tid.

Tirsdag, 13. oktober 2015 - 8:59 - af Redaktionen

En nem og fin idé, som kan skabe hyggelig stemning i den mørke tid. Brug for eksempel de små flydelys i en rustik zinkbalje med vand, og lav en hyggekrog i haven, inden frosten sætter ind.

Det skal du bruge til at lave flydelys:

5 valnødder

2 spsk. vokspulver 

2 spsk. paraffin (kan købes her)

Et stykke bomuldstråd

Se her, hvordan du laver et persoligt duftlys!

Sådan laver du flydelyset

1. Bland voks og paraffin i en dåse.

2. Stil dåsen i en gryde med vand, og varm vandet op, så blandingen smelter.

3. Flæk valnødderne i halve, og tøm skallerne.

4. Hæld den flydende paraffin/voks i de halve nøddeskaller, og stik et stykke snor i som væge.

5. Lad blandingen stivne og søsæt de små flydendelys.

Læs også: 6 ting der får dit hjem til at dufte

Læs mere om:

Læs også: