Sådan får du succes med roser

Hvilken rose har den bedste duft? Hvilken blomstrer i længst tid? Og hvordan undgår man bladlus? Bliv klogere på havens roser lige her.

Onsdag, 12. juli 2017 - 9:20 - af Af Susie Helsing Nielsen. Foto: Jytte Boch.

Roser er et must i en romantisk have, men at vælge den helt rigtige art og sort kan være svært. For hvilken gror hurtigst, hvordan skal de passes, og hvornår planter man? Dét og meget mere har vi spurgt vores havekonsulent, Susie Helsing Nielsen, om. Se hendes svar lige her! 

Hvilken rose har den bedste duft?

De roser, der har mest duft, er klart de historiske roser og de engelske roser, men især de historiske damasceneroser er kendt for deres duft. Det er da også damascenerroserne, som bruges til fremstilling af rosenolie. Duftene varierer meget fra sort til sort, og hvilken der er den bedste, kommer an på næsen, der snuser til blomsten. Der er både kraftige og milde dufte, herunder den søde gammelroseduft, duften af myrra, duften af frugt og utallige andre skønne variationer. Går du efter en rose med duft, kan det derfor anbefales at købe den, når den står i blomst, så du kan finde frem til lige netop din favorit.

Hvilken rose gror hurtigst?

De historiske alba-, centifolia- og damascenerroser er alle kraftigt voksende og kan bruges til robuste hække/hegn, hvor de vil give godt læ. Vælger du en damascenerrose som hækplante, er det vigtigt at vælge en sort, der bliver tæt. Mange rankende roser vokser naturligt nok også ganske kraftigt, og nogle sorter kan nå en højde på 10-12 m, hvis de fx får lov til at slynge sig op ad et træ. Se derfor altid efter størrelsen, når du køber en ny rose.

 

Hvilken rose blomstrer i længst tid?

Engelske roser kaldes også for Austin-roser og har en blomstring, der holder sig fra sommer til slutningen af efteråret. Engelske roser er krydsninger mellem nye og moderne roser. Disse krydsninger har alle de bedste egenskaber fra begge grupper, så her er der både sunde planter, lang blomstringstid, rig blomstring og velduft på én gang. Der findes remonterende roser, som giver mere end et blomsterflor i løbet af vækstsæsonen. Disse roser kan naturligt nok nydes i længere tid end dem, der kun blomstrer én gang. Remonterende roser er ikke ensbetydende med sunde eller duftende roser, så det er vigtigt at undersøge sorterne nærmere, inden de købes hjem til haven.
 
 

 

Hvordan skal jorden være?

Har du en almindelig god muldjord, kan roserne plantes uden yderligere tiltag. Men er jorden meget sandet, er det en fordel blande lidt lerjord eller lergranulat i, så den holder bedre på vandet. Er jorden stiv og leret, kan den forbedres ved at blande sand eller grus i. Det er en dårlig idé at fylde kompost eller spagnum ned i plantehullet, da det vil hæmme rodudviklingen. Slut i stedet af med et lag grov kompost eller fx champost til roser oven på jorden, så jorden holdes fugtig og fri for ukrudt.
 

Hvornår planter man?

Den bedste plantetid er altid om efteråret, men potteroser kan plantes hele året, undtagen når der er sne og frost. Planter du forår eller sommer, er det meget vigtigt at holde roserne godt vandet indtil efteråret, da deres rodnet endnu ikke er udviklet godt nok til at hente vand nok op til planten, når den står med blade og blomster.
 

Hvordan planter man?

Roser er podet på en anden rosenrod, og for at denne ikke skal begynde at skyde og tage magten, er det vigtigt at plante rosen med podestedet 7-10 cm under jordoverfladen. Podestedet kan kendes som en fortykkelse øverst på roden. Potteroser har deres podested lige over jordoverfladen og skal ikke plantes dybere.
 

Hvor ofte vander man?

Roser, der ikke får vand nok, får lettere sygdomme som meldug og rosenstråleplet. Derfor er det vigtigt at holde roserne med vand sommeren igennem. Hvor ofte kommer an på sommerens nedbør. Vand hellere dybt og grundigt af og til end en sjatvanding hver dag. 
 

Hvordan gøder man?

De fleste roser har brug for gødning. Men det er vigtigt, at de ikke overgødes, da det skader mere, end det gavner, i form af flere sygdomme og skadedyr og stresset og sart vækst. Giv første gang gødning i starten af marts, og gød herefter indtil 1. august, hvorefter roserne har brug for tid til at afmodne deres skud, så de kan klare sig gennem vinteren uden frostskader. Gød efter forskrifterne på gødningsposen, eller supplér med kompost med jævne mellemrum, så der altid er et lag på mindst 5 cm. Der findes speciel rosengødning, men hjemmelavet kompost er ganske velegnet, da det ud over gødningseffekten også forbedrer jorden og holder på fugten. Køber du din rosengødning, er den organiske den bedste, fordi næringsstofferne afgives langsomt og dermed giver en lang og stabil tilførsel.
 

Hvordan holder man skadedyr væk? 

Det er altid godt at holde jorden under roserne dækket enten med andre planter eller med en eller anden form for jorddække. Planter du lave duftende planter, fx appelsintagetes eller timian, kan de forvirre skadedyrene med deres duft, og er det blomstrende planter som lavendler og isop, kan de også tiltrække nyttedyr, som kan hjælpe med bekæmpelsen af de skadelige kræ. Når jorden holdes dækket, hjælper det mod udtørring, og jordstrukturen bevares. Dækker du med organisk materiale, forbedres jorden også, samtidig med at roserne tilføres næring gennem hele vækstperioden. Alt dette gør roserne stærkere og sundere, så skadedyr ikke tiltrækkes i samme grad.
 

Hvordan undgår man bladlus?

Bladlus elsker roser og især roser, som på en eller anden måde er ude af balance, fx ved for lidt eller for meget gødning eller ved vandmangel. Sørg derfor for, at dine roser har det godt, men supplér også med andre planter i haven, som kan tiltrække en masse nytteinsekter. Det kan fx være blomstrende krydderurter, valmuer, jernurt og ærenpris. Sæt også fuglekasser op til mejserne, som gerne spiser både lus og larver. Kan du acceptere at have hvepse i haven, er hvepsene også ganske effektive rovdyr, som spiser alt fra lus til larver og spyfluer.
 
 
 

Hvordan beskærer man roser korrekt? 

Beskæring er ikke en absolut nødvendighed, men er med til at bevare rosernes sundhed. Når roserne beskæres, sker der automatisk en foryngelse, fordi der vokser nye og friske skud frem. Roser skal beskæres forskelligt, alt efter hvilken type rose det er. Men fælles for alle typer er, at alle visne, syge eller beskadigede grene skal fjernes, og at man skal lave et lige snit lige over et øje (en knop).
 
Husk, at beskæring af roser ikke behøver at være svært – uanset hvordan du klipper, vil roserne blomstre, og blev udseendet ikke helt som forventet, kan du ændre måden at beskære på året efter. Roser er taknemmelige og skyder år efter år med nye skud, så prøv dig frem og lær, hvis du føler dig usikker. Her følger nogle retningslinjer til beskæring af de forskellige typer.
 
  • Forårsblomstrende- og klatreroser, der blomstrer på skud fra sidste år: Kan tyndes ud (ikke beskæres) allerede i marts. Men selve beskæringen af alle andre typer skal vente til starten af april eller senere, når der ikke længere er udsigt til vedvarende nattefrost. 
  • Klatreroser: Beskæres først, når de er afblomstret, da de blomstrer på andetårsskuddene. Sørg for at klippe lige over et øje, der vender i den retning, som det nye skud skal vokse.
  • Slyngroser: De fleste slyngroser blomstrer på andetårsskuddene, så beskæringen foregår på samme måde som på klatreroserne. Slyngrosernes vækst kan desuden let formes med opbinding på grund af de tynde og letbøjelige grene. Både klatre- og slyngroser skal bindes op. For at få det største blomsterflor skal grenene ligge så vandret som muligt.
  • Bedroser: Roser, der står tæt sammen i et bed, skal skæres ned til 10-20 cm over jorden, hvis det er storblomstrede, og ca. 25 cm over jorden, hvis det er buketroser. Klip altid lige over et øje, der vender væk fra midten.
  • Solitære bedroser: Beskæres kun efter behov i forhold til pladsen.
  • Buskroser: Nye kraftige skud fra sidste år skæres halvt ned – tynde skud skæres ned til ca. en tredjedel. Gamle skud afkortes efter behov, og sideskud klippes ind, så der er ca. tre øjne på hver.
 

Læs også: