Sådan gør du haven ferieklar

Sommeren er den tid på året, hvor haven står allersmukkest, så det kan være lidt af en gyser at skulle lade den være alene hjemme, mens du er på ferie. Men frygt ej! Det kan godt lade sig gøre at komme hjem til en smuk og velfungerende have, hvis du bare forbereder dig lidt.

Tirsdag, 13. juni 2017 - 11:24 - af Redaktionen. Foto: PR.

Ja, forberedelse skal der til, for at din have kan passe sig selv, mens du er væk - her har du en række gode tips til, hvordan du gør din have ferieklar.

Måske du bliver tørstig af havearbejdet?: Hjemmelavet hyldeblomstsaft - 4 nemme varianter

Sådan gør du haven ferieklar:

  • Sæt alle dine krukker i halvskygge, så tørrer de ikke så hurtigt ud. Og sæt dem sammen, så er det nemmere at vande dem.
  • Plant i store krukker. Store krukker kræver nemlig mindre vanding. Husk underskåle.
  • Klip krydderurterne tilbage. De friske skud er dem, der smager bedst - og de vil så være klar, når du er tilbage.
  • Høst løs, og læg i fryseren. Forkæl naboen, med hvad der måtte komme af gulerødder, ærter bønner og jordbær, mens du er væk.
  • Pluk en stor buket af alle havens blomstrende sager, så kan de sætte et nyt og dejligt blomsterflor til dig, når du kommer hjem.
  • Giv det hele en god gang gødning.
  • Sæt døre og vinduer på klem i drivhuset.
  • Klip plænen.
  • Fjern alt ukrudt. Hvis du er presset på tid, så klip hovederne af, dermed sår de ikke sig selv.
  • Gør det nemt for din nabo, eller hvem du får til at passe haven, når du er væk. Sæt vandkander, plæneklipper og haveslange frem, så det er nemt at komme til.
  • Og vand det hele godt igennem, lige inden du rejser.

Tip: Snegle i haven - sådan undgår du dem!


Redskaber på fotos: Fiskars Classic er en serie af originaler i tidløst design og med fokus på detaljen. Vi kender dem fra vores barndom – og nu som en uundværlig ven, når haven skal ordnes.

Læs også: Undgå lus i roserne
 

Læs også:

10 fine idéer til haven
De vigtigste haveredskaber