julepynt
Højtider & mærkedage

Julepynt - hjerter og engle

af Pia Buusmann 3.11.2015
Foto: Jes Buusmann
Ingen jul uden kreative sysler. I år puster vi liv i den gamle klassiske pynt med de fineste engle og hjerter i vintage-look. Gør os gerne kunsten efter!

Julen indbyder til hygge og kreativitet, og det er der kommet smukke engle og hjerter ud af. Print skabelonen ud, klip den til og gør os kunsten efter!

FÅ SKABELONERNE TIL DEN FINE PYNT HER:

stjerner-i-potter-skabelon.pdf

Hjerte med stjerne

Du skal bruge:

  • Skabelon til hjerte med stjerne (Skabelon:
  • 1 stykke bagepapir
  • Blyant
  • Saks
  • 2 stykker karton i to forskellige farver eller mønstre
  • Spids pincet
  • Hvid hobbylim
  • 1 sløjfebånd

Sådan laver du hjerte:

  1. Hjerte med stjerne: Overfør skabelonen til bagepapir, og klip den ud. Overfør skabelonen til kartonstykkerne, og klip 2 hjerter ud.
  2. Flet de 2 hjertedele sammen ved at stikke strimlerne ind i og uden om hinanden, forskudt fra række til række. Flet en række færdig ad gangen.
  3. Træk med pincetten i stjernespidserne, så de ikke krøller. Lim til sidst et sløjfebånd ind i hjertet til ophæng.
  4. Hjerte med hjertehank: Hjertet flettes på samme måde som hjerte med stjerne. Til dette hjerte er der klippet en hank af papir med takkesaks, og uden på hanken er der limet et hjertebånd på. På hanken er der bundet en sløjfe af bånd og en sløjfe af snor. Som afslutning har vi limet bogstaver på hjertet, der staver ”God jul”.

FÅ FLERE FINE JULEIDÉER MED ISABELLAS!

Lille engel med klokke

Du skal bruge:

  • Skabelon til engel
  • Bagepapir
  • Blyant
  • Hvidt papir med sølvprint
  • Hvid hobbylim
  • 1 lille stykke blondebånd
  • 1 lille metalklokke
  • Tyndt sløjfebånd
  • Snor til ophæng

Sådan laver du engel med klokke:

  1. Overfør englen til bagepapiret, og klip den ud. Overfør så englen til det hvide papir, og klip den ud.
  2. Kom en lille klat lim på bagsiden af englen lige i kanten af taljen. Læg blondebåndet ned i limen, og fold det om på forsiden.
  3. Kom lim langs englens talje, læg sløjfebåndet i små læg hele vejen hen, og lim enden af båndet fast på bagsiden. Træk den lille klokke på et stykke sløjfebånd, og bind det om englen.
  4. Lim et stykke snor på bagsiden af englens hoved til ophæng.