Småkager & Cookies

Shortbreads med sukkerpynt - nem opskrift

Bag julekager på ingen tid! Shortbreads er lækre julekager, så er hurtige at lave – og så smager de fortryllende med et glas varm gløgg til.
af Inge Skovdal 1.12.2021
0 personer

  • 125 g smør
  • 60 g flormelis
  • 180 g hvedemel

Glasur og pynt:

  • Flormelis
  • Lidt vand
  • Sukkerkugler

Julebagningen er en stod del af decembers kærkommen julehygge, men det er ikke altid, at tiden er der til at bruge flere timer på at fremtrylle søde julelækkerier. Shortbreads er en nem og hurtig måde at bage julekager på – og så smager de intet mindre end fantastisk! Du finder opskriften på shortbreads herunder!

Sådan laver du shortbreads:

  1. Bland smør og flormelis i en skål, og sigt hvedemelet i. Saml dejen, og del den i 2 portioner. Sæt den ene i en skål i køleskabet. Rul den anden portion dej ud, og stik den ud med stjerneforme. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Tag den anden portion dej ud af køleskabet, og udstik også den til stjerner, og læg dem på en plade med bagepapir.
  2. Bag kagerne i 10 minutter ved 190° varmluft.Lad dem afkøle på en rist, og rør glasuren sammen. Når kagerne er afkølede, pynter du dem med glasur i en sprøjtepose. Drys nogle af kagerne med lidt flormelis, eller giv dem lidt sukkerkugler. Servér kagerne til et glas varm krydret cider eller hvid gløgg.