Kærnemælks-panna cotta

Servér en sommerlig dessert for dine gæster med disse portionsanrettede kærnemælks-panna cotta. Med kærnemælken og vaniljeprikkerne leder de tankerne hen på en portion kølende koldskål. Et hit på varme dage!

Tirsdag, 18. juli 2017 - 16:37 - af Cecilia Fahlström. Foto: Stine Christiansen.

Koldskål er en sand sommerklassiker, der vækker begejstring hos de fleste. Hvis du vil servere en lige så frisk dessert for dine gæster, så prøv opskriften her på kærnemælks-panna cotta. Smagen er næsten som koldskål, men serveres i små, fine glas toppet med bær. Og så er konsistensen som panna cotta. To favoritter i én! 

Se også: Kold og cremet blåbærmilkshake

Det skal du bruge til kærnemælks-panna cotta:

5 personer
 
  • 4 blade husblas
  • 1 lime
  • 4 spsk. rørsukker
  • 1 vaniljestang
  • ½ l kærnemælk
  • Friske bær til topping

Læs også: Indret et personligt udekøkken

Sådan gør du:

  1. Læg husblassen i en skål med koldt vand i 10 minutter. Kram vandet fra, og smelt husblassen i en skål over et vandbad.
  2. Pres saften af limefrugten, og hæld den og rørsukkeret i skålen, mens du rører godt rundt.
  3. Skær vaniljestangen over på langs, skrab kornene ud, og kom dem i skålen. Rør godt rundt.
  4. Hæld kærnemælken i en ny skål, og tilsæt limeblandingen under omrøring.
  5. Fordel panna cottaen i 4 glas, og stil dem i køleskabet i mindst 3 timer, så panna cottaen stivner. Servér med friske bær på toppen. 

Prøv også: Sommermenu: Luksus på grillen

Læs mere om:

Læs også: