Kiksekage med nougat

Den forbudte kiksekage med palmin er long gone. Nye, søde versioner har nemlig overhalet den fedtede klassiker indenom. Prøv fx vores populære variant med blød nougat. Få opskriften her!

Tirsdag, 1. december 2015 - 12:45 - af Odense Marcipan

Er du vild med kiksekage, kan vi lige så godt advare dig! Du er nemlig i overhængende fare for at indgå et farligt og vanedannende bekendtskab, hvis du først smager på denne kiksekage med blød nougat. Tør du vove pelsen? Så snup opskriften her!

Er du vild med nougat? Så prøv dette hit!

Kiksekage med nougat

Forberedelse: 30 minutter. Tid i køleskab: 12 timer. Antal personer: 12-16

Det skal du bruge:

  • 250 g smør
  • 250 g mørk chokolade, 55 %
  • 250 g blød nougat
  • 100 g flormelis
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 30 firkantede kiks, ca. 190 g

Verdens bedste: Flødekarameller i mikroovn

Sådan laver du kiksekage med nougat:

  1. Beklæd en aflang bageform (ca. 1½ liter/10x28cm) med plastfilm. Smelt smørret for svag varme i en gryde. Hak den mørke chokolade og skær nougat i små tern.

  2. Tag gryden med smørret af varmen. Rør halvdelen af smørret sammen med hakket mørk chokolade i en skål og resten sammen med nougat i en anden skål. Rør til chokoladen/nougaten er helt smeltet.

  3. Pisk flormelis og æggeblommer til en let og luftig masse. Rør halvdelen i chokoladesmørret og resten i nougatsmørret. Rør til blandingen er glat og blank.

  4. Kom lidt af den mørke chokoladecreme i bunden af formen og læg et lag kiks ovenpå. Kom derefter et lag nougatcreme på og fortsæt skiftevis med kiks og de to slags cremer. Slut af med halv nougatcreme og halv chokoladecreme og glat overfladen.

  5. Stil kiksekagen i køleskabet til den skal serveres. Skær den i skiver og servér.

Opskriften er fra Odense Marcipan - se flere opskrifter her!

Læs mere om:

Læs også:

Kransekager med nougat og abrikos