Tiramisu - få den lækre opskrift her!

Tiramisu er en lækker festkage med en mere ”voksen” smag af kaffe og marsala. Få opskriften på en lækker tiramisu her!

Fredag d. 28. februar 2014 - af Camilla Zarah Lawes / Foto: Maria Nørregaard, Kam & Co.

Her serverer vi en lækker opskrift til din weekend-dessert; en dejlig italiensk klassiker med en mere raffineret smag af kaffe og marsala, nemlig tiramisu. Tiramisu er en herlig blanding af kiks, fløde, kaffe og likør, og der findes et hav af opskrifter på tiramisu med forskellige smagsvarianter.

Denne lækre tiramisu er nem at lave, men den skal en tur i fryseren, inden den kommer på bordet, så husk at gå tidligt i gang med forberedelserne, hvis din tiramisu skal serveres sammen med eftermiddagskaffen. Til gengæld skal denne tiramisu spises, inden isen når at smelte, og du kan glæde dig til en sand symfoni af is, kage, kaffe og likør.

Kunne du tænke dig en anderledes tiramisu: Prøv tiramisu med citron!

Tilberedningstid:
40 minutter. Frysetid: 3-4 timer.

Opskrift på tiramisu til 10 personer:
2 æggeblommer (eller 1 bæger pasteuriseret)
100 g sukker
1½ æggehvide (eller 1 bæger pasteuriseret)
250 g mascarpone
Kornene af ½ vaniljestang
2½ dl piskefløde
4 spsk. instant kaffepulver
1½ dl kogende vand
4-6 spsk. marsala
1 pakke ladyfingers

Pynt: 50 g høvlet chokolade

Vild med tiramisu? Prøv Chokolademousse i tre lag!

Sådan laver du en god tiramisu:

* Pisk æggeblommerne kraftigt til en let masse sammen med ¼ dl af sukkeret. Sæt til side.

* Pisk æggehviderne næsten stive, tilsæt resten af sukkeret, og pisk æggehviderne helt stive. Vend mascarpone og vaniljekorn i æggeblommerne, og vend omhyggeligt de stiftpiskede æggehvider heri.

* Pisk piskefløde til en let flødeskum, og vend den i æggemassen.

* Opløs kaffepulver i kogende vand i en stor flad skål. Tilsæt marsala, og stil til afkøling.

* Beklæd en rugbrødsform på 2 l med husholdningsfilm. Læg ladyfingers 2 og 2 på langs i bunden. Del evt. kagerne med en skarp kniv, så de passer i størrelsen.

* Dyp herefter 1 ladyfinger ad gangen i kaffeblandingen, så kun den underste del af kiksen bliver våd. Læg kagerne tilbage i bunden af formen.

*Læg et 2½ cm tykt lag creme oven på kagerne og endnu et lag med ladyfingers dyppet i marsala. Afslut med cremen.

* Pak din tiramisu godt ind i husholdningsfilm, og stil den i fryseren i 3-4 timer. Tag den ud af fryseren 5 minutter før, den skal serveres, og drys med høvlet chokolade.

Er du mere til frugt i din dessert? Prøv tiramisu med hindbær!

Læs mere om:

Læs også:

muffins med brombær

Tiramisu er den perfekte dessert til eftermiddagskaffen. Server denne frosne udgave af tiramisu for dine weekendgæster.