Konfekt

Chokolade dyppet ingefær

En både dekorativ og lækker konfekt af syltet ingefær, som gør sig godt på kaffebordet til julefrokosten, og som både er sød og frisk.
af Carsten Kyster 9.12.2008 Foto: Martin Bjørn

16 styk

200 g mørk chokolade, 70 %
16 skiver syltet ingefær (fås i asiatiske butikker og i flere supermarkeder)
16 tandstikkere
Drys, fx: 1 spsk. kokosmel
1 spsk. tørrede hindbær
1 tsk. spiseligt bladguld
1 spsk. hakkede pistacienødder

DESUDEN:
1 pakke koldt smør eller et stykke flamingo

Smelt chokoladen over vandbad. Sæt ingefærskiverne på tandstikkere, og dyp forsigtigt en skive i chokoladen. Lad den dryppe godt af. Drys med det valgte drys, og sæt pinden ned i en pakke koldt smør eller et stykke flamingo. Fortsæt med alle 16 pinde.

Sæt pindene på køl, indtil chokoladen har sat sig. Læg chokoladepindene i en plastikbeholder med låg og mellemlægspapir.

TIP: Pindene kan også dyppes i lys eller hvid chokolade