Tilbehør

Blåbærmarmelade med timian

Brug friske danske blåbær til en dejlig hjemmelavet marmelade med timian. Det kan være prikket over i’et til dine pandekager eller nybagte boller.
af Cecilia Fahlström 7.08.2017 Foto: Tia Borgsmidt.
Er du en af dem, der er helt vild med marmelade? Så prøv denne med blåbær. Opskriften er nem og tager ingen tid at lave, og som et lille pust til marmeladens sødme er der tilføjet timian. Prøv også: Blåbærmilkshake

Det skal du bruge til blåbærmarmelade med timian:

1 lille glas
  • 400 g blåbær
  • 200 g syltesukker
  • 4 store kviste timian
  • ½ lime
Se også: Jordbærmarmelade med abrikoser

Sådan gør du:

  1. Skyl bærrene, og hæld dem i en gryde. Tilsæt syltesukker, timiankviste og saft af ½ lime.
  2. Lad det koge op, og skru så ned for varmen. Lad det simre i ca. 15 minutter, indtil den ønskede konsistens er nået.
  3. Skum omhyggeligt af, og fisk timianstængerne op.
  4. Hæld marmeladen på varme og grundigt rengjorte glas.
  5. Luk glassene tæt, og opbevar dem køligt.
Læs også: Udnyt pladsen i det lille køkken