Juice & Saft

Jordbær-milkshake med hyldeblomst

En cremet og frisk milkshake med jordbær, hyldeblomstsaft og lime. Drik den som dessert eller sødt mellemmåltid.
af Carsten Kyster 14.06.2016 Foto: Columbus Leth
Milkshake med jordbær og hyldeblomst
4 glas

Det skal du bruge:

  • 250 g iskolde jordbær (evt. frosne)
  • 2½ dl kærnemælk
  • 2½ dl mælk
  • 4-5 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
  • 1 spsk limesaft
  • 4 jordbær
  • 4 sugerør
  • 1 lime, i både

En kold milkshake er en fantastisk sommerdrik, hvis du trænger til en let dessert eller et sødt mellemmåltid. Den her er blød og fyldig uden at være tung og fed. Du kan sagtens skifte jordbær ud med ferskner, hindbær eller melon, og du kan også bruge frosne bær.

Sådan laver du jordbær-milkshake med hyldeblomst

  1. Skyl jordbærrene godt, og skær toppen af. Kom bærrene i en blender sammen med de 2 slags mælk, hyldeblomstsaft og limesaft. Blend det rigtig godt sammen, og smag til med hyldeblomstsaft og limesaft.
  2. Servering: Skyl jordbærrene, og sæt dem (evt. halverede) på sugerør i 4 glas, og fyld op med jordbærshake.