Cremet tunsalat - opskrift til frokost

cremet tunsalat

Tunsalat er et klassisk frokost-hit, som vi aldrig bliver trætte af. Brug den også i madpakken mellem to stykker rugbrød. Her får du opskriften på cremet tunsalat!

Nogle klassikere skuffer aldrig! Lav en cremet tunsalat på 10 minutter, hvor resultatet slår supermarkedets færdigkøbte med flere længder. Den er oplagt at bruge til frokost på ristet rugbrød med avocado på toppen, men den kan også anrettes fint og bruges til en hverdagshurtig forret! Den relativt begrænsede mængde af mayonnaise gør at denne tunsalat opskrift er en gnaske fornuftig spise. Der er et stort indhold af protein, et beskedent indehold af fedt og et lavt indhold af kulhydrater. Dine kulhydraterkan du få ved at spise rugbræd til, hvis du vil tabe dig, kan du undlade at servere tunsalaten med brød/rugbrød.

Lyst til mere tun udover denne tunsalat: Frisk tun til forret

Det skal du bruge til cremet tunsalat:

Tid: 10 minutter, antal personer: 4

• 4 forårsløg (evt. røde)

• 2 dåser tun

• 1 spsk cremefraiche 18 % (eller 9 %)

• 3 spsk mayonnaise

• 1-2 tsk dijonsennep

• 1 spsk citronsaft

• 4 spsk hakket bredbladet persille

• 2 spsk kapers

• salt og friskkværnet peber

Til aftensmad: Spinattærte med ricotta og æg

Sådan laver du cremet tunsalat:

  1. Rens forårsløgene, og skær dem i tynde skiver.
  2. Dræn tunen for vand eller olie, og rør den godt sammen med cremefraiche, mayonnaise og dijonsennep.
  3. Smag til med friskpresset citronsaft, hakket persille, kapers, salt og friskkværnet peber.

Søde sager: ISABELLAS’ mest populære kager og dessert
banner, isabellas
 

Læs også:

Tunsalat er et klassisk frokost-hit, som vi aldrig bliver trætte af. Brug den også i madpakken mellem to stykker ristet rugbrød. Her får du opskriften på cremet tunsalat!