Aftensmad

Opskrift: En hurtig lammeragout

Hurtig og velsmagende simreret fra det italienske køkken.
af Andreas og Thomas Harder 28.01.2014 Foto: Inge Skovdal.
Opskrift: Lammeragout
4 personer

Lammeragout

  • Ca. 600 g afpuds fra lammekoteletter eller en tilsvarende mængde lammesmåkød
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 1 glas hvidvin eller tør sherry
  • Rosmarin, timian, salvie (eller hvad man nu holder af til lam)

Det italienske køkken er fyldt med lækre og velsmagende retter, der er lette at lave - og som tilmed er fyldt med gode råvarer, som giver masser af energi i dene kolde vintertid. Prøv for eksempel denne simreret, der er hurtig at lave og smager skønt.

Prøv også: Salat med grønkål og appelsin

Lammeragout - sådan gør du:
Skær kødet i terninger på ca. 2 x 3 cm. Krydr terningerne med salt og peber, og steg dem sprøde i olivenolie. Når de begynder at få farve, skrues ned for varmen, så de ikke brænder på. Efter 5-10 minutter hældes det overskydende fedt fra. Skræl i mellemtiden gulerødder og løg, og skær dem i grove stykker. Tilsæt grøntsagerne til kødet, og lad dem stege, til de også får lidt farve. Herefter tilsættes vinen, lad den koge lidt ind, og dæk med låg. Lad kødet simre yderligere 20-30 minutter. Tilsæt om nødvendigt lidt vand undervejs. Anret med krydderurterne.