Den bedste hjemmelavede ketchup

Imponér dine gæster med hjemmelavet ketchup, så du nemt kan skifte Heinz eller Beauvais ud. Vi giver dig en opskrift, som er lige til at gå i krig med i køkkenet.

Torsdag, 10. august 2017 - 14:46 - af Mia Gardum / Foto: Martin Dyrløv

Ketchup er et must i køkkenet, og er næsten uundværligt til en pasta bolognese eller grillede pølser. Det at lave sin egen hjemmelavede ketchup er nemmere end man tror, og du kan være sikker på en frisk smag af tomat. 

Prøv også: Tomatchutney

Det skal du bruge til din ketchup:

1 glas

  • ½ løg
  • ½ fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. kokossukker
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 3 dl passata eller hakkede flåede tomater
  • ½-1 tsk. salt

Prøv også: Tips til hjemmelavet marmelade

Sådan gør du:

  1.      Snit løg og hvidløg fint.     
  2.      Olivenolien varmes i en gryde. Løg og hvidløg tilsættes, og svits i 3 minutter. Tilsæt dernæst sukker og eddike.
  3.      Lad massen koge ind, til den bliver tyk, og eddiken er fordampet, og tilsæt derefter passataen.
  4.      Lad ketchuppen simre under låg i 15 minutter, og blend eventuelt, hvis du ønsker en helt ensartet masse eller har brugt flåede tomater i stedet for passata.
  5.      Smag til sidst til med salt. Ketchupen kan holde sig en lille uge i køleskabet i en lufttæt beholder.

Se også: Sådan rengør du dit køleskab

Vil du prøve flere plantebaserede opskrifter? 

Opskiften er fra Plantemad af Mia Gardum, som arbejder som blogger og kogebogsforfatter. I bogen er der plantet en lang række veganske og velsmagende opskrifter, som langt fra kræver, at du lægger din livsstil fuldstændigt om. Udover opskrifterne får du nemlig også masser af gode råd til, hvordan du får flere grøntsager på bordet hele året rundt.


 

Læs også: