Chokolade-konfekt med skumfiduser

Chokolade-konfekt med skumfiduser

Vil du lave en lækker konfekt, er denne chokoladekonfekt med skumfiduser super nem at lave. Bløde stykker af marcipan giver konfekten en sød rund smag, der komplimenterer basen af mørk chokolade.

Torsdag, 1. september 2016 - 14:15 - af Inge Skovdal / Foto: skovdal.dk

I den travle juletid kan tiden være knap, men med denne nemme opskrift på knasende sprødt julekonfekt, har du mere tid til hygge med familien. Lækre pistacienødder giver den søde julekonfekt et sprødt finish.

Se også: Chokolade-konfekt med Baileys

Antal: 16 stk.

Det skal du bruge til chokolade-konfekt:

  • 250 g mørk chokolade
  • 75 g marcipan
  • 50 g pistacienødder
  • 25 g mini skumfiduser

Prøv også: Fine bordkort med marcipan

Sådan laver du konfekten:

  1. Først skal du hakke chokoladen fint og smelte halvdelen over et vandbad. Når chokoladen er smeltet, vender du resten af chokoladen i og rører til det er smeltet.
  2. Skær herefter marcipanen i mindre stykker. Rør marcipanen, pistacienødderne og skumfiduserne i chokoladen.
  3. Hæld hele konfektmassen over i en form på ca. 15 x 15 cm, og stil den på køl.
  4. Når chokoladen har sat sig, skærer du den i grove stykker med en kniv. Konfekten skal opbevares køligt.

Vil du lave mere konfekt? Prøv julegodter med nougat

Læs også:

Chokoladetrøfler