Opskrift: Bæredygtig karklud

Lav din egen karklud, så du slipper fra dem med mikroplast. Denne hæklede lyseblå karklud i stangmaskemønster er supernemt og behageligt at hækle.

Fredag, 4. november 2016 - 10:20 - af Susanne Gustafsson / Foto: Maria P.

Lav de sødeste karklude, hvor garnet kan være genanvendt bomuld fra udtjente jeans, som kommer til ære og værdighed i dit køkken. Win-win!

DIY: Glas med strikket betræk

Sådan laver du hæklede karklude

Mål: ca 30 x 30 cm.

Det skal du bruge

  • 2 ngl (100 g) Blackhill Recycle Cotton Tweed fra Garnudsalg.dk eller 3 ngl (150 g) til 2 karklude
  • Hæklenål nr. 3½.

Sådan gør du

  1. Hæklefasthed. 20 fm = 10 cm. Hæklefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere hæklenål.
  2. Hækl 61 lm + 2 lm til at vende med. Vend, og hækl fm tilbage, idet hæklenålen stikkes ned i 3. m fra nålen (= 61 fm).
  3. 1. mønsterrække. 3 lm (= 1 stm), 2 ufstm i 1. m, slå om, træk garnet gennem de 2 omslag og m på nålen, * 1 lm, spring 1 m over, 3 ufstm i næste m, slå om, træk garnet gennem de 3 omslag og m på nålen (= stm-gruppe)*, gentag fra * til * rækken ud (= 31 stm-grupper).
  4. 2. mønsterrække. 2 lm (= 1 fm), * 1 fm ned om lm i forrige række, 1 fm i stm-gruppen *, gentag fra * til * rækken ud.
  5. Disse 2 rækker danner mønsteret og gentages, til karkluden måler ca. 30 cm, eller der er hæklet 18 mønsterrapporter.

TIP Gør rent med æbleeddike!

Opskriften er fra bogen Skønne klude - 50 ting du nemt kan strikke og hækle til dit hjem. 

Læs også:

Tips til januar