Desserter og kager

Rabarbercrumble med ingefær - nem rabarber crumble

En god rabarber crumble er altid en sikker vinder til desserten. I denne version er rabarberens friske syrlighed perfekt modspil til den søde og sprøde crumble på toppen. Få opskriften på rabarbercrumble her.
af Timm Vladimir. / Foto: Columbus Leth. 2.05.2024
Opskrift på rabarbercrumble - lav den lækreste rabarber crumble.

Den klassiske crumble kan laves i et hav af variationer, så det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du lægger under den søde og sprøde crumble-top. Uanset om du bruger sæsonens frugter eller bær fra frost, er du sikret en lækker og frisk dessert.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I denne dessert er der skruet op for de friske smage med den syrlige rabarber og et pift af den stærke ingefær. Det giver desserten et friskt pust og giver smagsløgene den fulde oplevelse af både sødt, surt og krydret! Prøv den friske og fristende dessert her.

Perfekt Rabarbercrumble / nem rabarber crumble

Antal: 4 personer

Det skal du bruge til at lave rabarbercrumble med ingefær:

  • 350 g rabarber
  • 75 g sukker
  • 1½ tsk. stødt ingefær
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 50 g rørsukker
  • 50 g hvedemel
  • 50 g grove havregryn
  • 75 g smør

Til servering:

  • 1½ dl cremefraiche 9 %

Læs også: Æbler med crumble og kærnemælksskum

Sådan laver du rabarbercrumble med ingefær:

  1. Tænd ovnen på 180°. Rens rabarber, og skær dem i mundrette stykker.
  2. Vend rabarber med sukker, ingefær, vaniljesukker og majsstivelse, og fordel dem i 4 ovnfaste portionsforme (eller i 1 stor form).
  3. Klem sukker, mel, havregryn og smør sammen i en skål uden at arbejde for meget med det, og smuldr blandingen over rabarberne.
  4. Bag crumblen i ovnen i 25-30 minutter.
  5. Servér dem lune med cremefraiche til.

TIP: Rabarber er perfekte til at lave en lækker crumble - den syrlige smag toppet med en sprød rabarbercrumble er ikke til at modstå. Du kan sagtens eksperimentere. Prøv fx at tilsætte lidt frisk mynte. Det giver en lækker ekstra dimesion til smagsoplevelsen.

Vild med rabarber?

De røde stængler er en rigtig sommerspise, som smager fantastisk og giver den smukkeste farve kager og desserter. Er du også vil med rabarber, kan du finde 11 lækre desserter med rabarber her, eller kaste dig ud i en af de her andre rabarberopskrifter:

Få 11 lækre opskrifter på dessert med rabarber