Kager

Julekager med abrikos

Få opskriften på disse saftige og lækre kager, der smager af jul.
af Annette Riis-Carstensen. 10.10.2013 Foto: Jes Buusmann.
Julekage med abrikos

Der er intet så skønt som nybagte julekager. Duften, der spreder sig i køkkenet og videre ind til stuen, skaber en hygge, som man ikke kan undgå at komme i julestemning af. De nybagte julekager er perfekte til en kop jule-te og vil være et sikkert hit hos gæsterne.

8 stk

Ingredienser

  • 100 g tørrede abrikoser
  • 1½ spsk honning
  • 1 tsk kanel
  • 1½ dl æblejuice
  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • 50 g blødt smør
  • 150 g hvedemel
  • 1½ tsk bagepulver
  • 50 g groft hakket lys chokolade
  • 50 g groft hakkede hasselnødder
  • En muffinform med otte rektangulære huller
  • Smør til formen

Pynt

  • Florsukker
  • Sløjfebånd
  • Kristtjørnblade

Sådan laver du julekager med abrikos

  1. Kom abrikoser, honning, kanel og juice i en gryde. Kog det op og lad derefter blandingen simre uden låg i ti minutter.
  2. Lad blandingen afkøle, og mos den med en stavblender.
  3. Pisk æg, sukker og smør skummende, tilsæt mel og bagepulver, og rør det godt sammen.
  4. Tilsæt abrikosmosen, chokolade og nødder, og rør det sammen.
  5. Smør formene med lidt smør, og fordel fyldet i formene.
  6. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 200° i 20-25 minutter, til de er gyldne på toppen.
  7. Lad kagerne afkøle, drys dem med lidt florsukker, bind et sløjfebånd om, og læg et kristtjørnblad på hver kage.