4 gode grunde til at forære blomster væk

Derfor skal du forære blomster væk

Måske har du selv bemærket, hvordan en buket blomster kan påvirke humøret og bringe smilene frem? Faktisk er det videnskabeligt bevist, at blomster er gode for vores mentale helbred. Læs med her!

Fredag, 27. maj 2016 - 13:17 - af Maja Grønbæk / Foto: Kira Brandt
 
Det er ikke helt tilfældigt, hvis du synes, at blomster spreder god stemning og godt humør. Smukke og farvestrålende buketter er nemlig gode for sindet og vores mentale helbred - det er videnskabeligt bevist! Så skynd dig hellere at forær dig selv, eller en du kender, en smuk buket. Det behøver ikke være dyrt, for dem du selv plukker i haven eller grøftekanten tæller også.
 

4 gode grunde til at forære blomster væk

#1: Forøger lykkefølelsen
Blomster har en øjeblikkelig indvirkning på, hvor glade og lykkelige vi føler os. Forskning fra University of Jersey har vist, at alle forsøgspersoner i en undersøgelse viste tegn på umiddelbar og oprigtig glæde, når de modtog blomster.    
 
#2: Mindsker stress og angst
Det er ikke kun nu og her, blomster har en positiv indvirkning på humøret og sindet. Forsøgspersonerne i ovennævnte forsøg følte sig mindre stressede, anspændte og urolige og udviste en højere grad af tilfredshed og livsglæde generelt. 
 
#3: Tættere relationer
At forære blomster væk kan være en god anledning til at skabe mere kontakt til dine venner og familie. De kan nemlig knytte bånd og skabe tættere relationer mellem giver og modtager. 
 
#4: Du bliver husket
Når du forærer en smuk buket væk, vil modtageren tænke på dig og det øjeblik eller den anledning, hvor han eller hun fik den, hver gang blikket falder på blomsterne. 
 
 
 

Læs mere om:

Læs også: