10 tips til sommerdrivhuset
Drivhus & Orangeri

10 tips til sommerdrivhuset

af Lars Lund 2.08.2018
Foto: Lars Lund, Jakob Valling, Niels Ahlberg, Kira Brandt, Frank Kirkegaard, Jytte Boch, Tia Borgsmidt, Henrik Bjerg og colourbox.
Sommeren kan byde på mange udfordringer i drivhuset, og får man ikke gjort noget ved det, kan høsten ryge i vasken. Få succes med dit sommerdrivhus med disse 10 tips!

Der er vokseværk i drivhuset i sommermånederne. Alle forårets anstrengelser begynder at give frugt, men der kan også være store udfordringer under glassets tag. Der er nemlig andre, der gerne vil have en del af dit udbytte. Her kan du blive klogere på, hvad du skal klare i drivhuset i sommeren, og hvordan du kommer ubudne skadedyr til livs.

Se også: Sådan får du succes med dit drivhus

Sommerens mange, varme udfordringer

Drivhuset har sin helt egen klimazone, og om sommeren kan klimaet for planter blive, som var vi i Sahara. Når solen står højt på himlen, varmes huset kraftigt op. Tomatens frugter kan ikke tåle en temperatur over 27°, hvis den skal modne korrekt. Den bliver grøn omkring stilken, når den får for meget varme eller direkte sol.

Er der varmt, skal planterne bruge ekstra vand. En agurk bruger op til et par liter om dagen, det meste til afkøling af blade og ikke til væksten, så her skal man være forsigtig med gødning.

Sommer og sensommer er også tidspunktet, hvor der høstes afgrøder, og hvor sygdomme i planterne begynder at vise sig. Spindemider elsker varme, og er der fugtigt i drivhuset, er det guf for skimmelsvampe.

Mere grøn inspiration: Få mest muligt ud af drivhuset

Blander man hele cocktailen sammen, kan både sommer og sensommer byde på store udfordringer i drivhuset. De er dog ikke større, end de kan løses, og griber du det rigtigt an, skal der nok komme noget godt ud af det. Det handler om at være opmærksom og om at se fremad. Det giver vi dig 10 gode tips til.

Se 10 tips til sommerdrivhuset i galleriet: