Anlæg et smukt skyggebed

Anlæg et skyggebed - guide til planter der trives godt i skyggen

Et skyggefuldt hjørne af haven kan forvandles til et frodigt bed, hvis blot du vælger de rigtige planter. Få vores bedste tips her!

Torsdag, 18. oktober 2018 - 10:59 - Tekst og foto: Emma Olevik. Bed designet af landskabsarkitekt Ingrid Therp-Perico.

Mange tror, at havens mest skyggefulde hjørner er et umuligt sted at få planter til at gro. Men det passer ikke! Faktisk har de fleste planter det svært i bagend sol, mens masser af vækster trives fint i skyggen - især hvis der af og til kommer et sol strejf forbi. 

Mere grøn inspiration: Gør haven klar til vinterdvalen
 

Før du anlægger dit skyggebed

Et hjørne med skygge kan altså sagtens blive til et frodigt bed, hvor nogle af havens smukkeste planter trives. Men det er vigtigt at tage højde for, om jorden på stedet er tør eller fugtig. 

Tør jord i skygge, fx under et stort træ, som stjæler både lys og vand, indebærer visse udfordringer. Dog plejer både rododendron og hosta at kunne klare sig på sådan en plet. Er jorden i skyggehjørnet fugtig, er der masser af valgmuligheder.

TIP: Fordel alle planterne oven på jorden, inden du planter dem ud. Så kan du lettere se, hvilke der passer godt sammen, og hvor stor planteafstanden bør være.
 

Planter der trives godt i skygge

  • Bunddækkeplanter: Guldjordbær, hasselurt, kærmindesøster, liden singrøn, vinterglans.
  • Buske: Hortensia, kristtorn, rododendron, rosmarinlyng, laurbær-kirsebær.
  • Klatreplanter: Almindelig vedbend, kamæleonbusk, klatrehortensia, liden singrøn, piberanke.
  • Stauder: Astilbe, mørk blåaks, star, storkenæb, violfrøstjerne.
  • Træer: Røn, Sorbus ulleungesis 'Dodong', stewartia, trompetkrone.

Se også: 5 tips til det perfekte tulipan-bed

Stjerneskærm byder på den fineste blomstring om sommeren. En nøjsom og smuk staude, som hurtigt vokser til og absolut er værd at dyrke.

 

6 tips når du anlægger et bed i skyggen:

1. Grav jorden godt igennem, og tilsæt naturgødet købejord. Er jorden hård og tør, er det nemmere, hvis du vander den grundigt igennem først.

2. Spænd tråd ud, og mål grundigt op, så kanterne bliver helt lige.

3. Lad de nyindkøbte planter stå i blød, så de kan suge vand, og jordklumpen er helt gennemvædet, før du planter dem.

4. Grav plantehullerne rigeligt store, og fyld dem med vand. Når vandet er trukket væk, kan du plante i hullet. Fyld op med jord og kompost, og tryk forsigtigt til, når buske og stauder er kommet på plads.

5. Vand regelmæssigt i de første uger efter udplantningen. Hovr ofte afhænger af vejr og varmegrader, men planterne må aldrig tørre helt ud.

6. Hold et vågent øje med eventuelle angreb af skadedyr, da de nye planter er særligt følsomme.

 

Flere grønne tips? Følg med på Alt om havens Youtube-kanal!

Læs mere om:

Læs også:

Anlæg gangsti i haven
Anlæg en gammeldags countryhave