Tip til at forspire løg og ærter

Tidligere på året såede jeg løg og ærter indenfor, men de begyndte hurtigt at spire, så jeg satte dem udenfor. Her kan du læse, hvordan jeg sørgede for, at der ikke gik frost i dem.

Søndag, 25. marts 2018 - 10:07 - Tekst og Foto: Kenn Römer-Bruhn.

Tidligere på året såede jeg indenfor i trygge omgivelser forskellige løgsorter og ærter. De begyndte hurtigt at spire, og jeg måtte flytte dem til køligere omgivelser. Både låg og ærter har nemlig godt at kølige forhold, når de skal vokse til.

Se, hvordan jeg laver stolper af acacietræ 

Så jeg flyttede dem ud i drivhuset. Her havde jeg i forvejen nogle borde og bakker. Jeg hængte et tæppe op over bakkerne for at holde på varmen og forhindre den værste varmeudstråling om natten. 

Kom temperaturen for langt ned, flyttede jeg samtlige spirebakker og -kasser ind i udhuset. Det blev til meget renden frem og tilbage og håben på, at frosten ikke ville gå i dem de gange, hvor de blev stående natten over. Indtil videre ser det ud til at virke fint. 

Se her, hvordan du planter løg i haven

Som vejret blev lunere, kom bierne på deres første flyvetur. I år har vi pt. én bifamilie, og den ser ud til at have klaret den kolde og blæsende vinter fint. De fik lidt tilskudsfoder, og så blev der hurtigt lukket igen. De har brug for fred og ro. 

Find alle mine indlæg om havesysler, køkkenhaveglæde og kreative DIY-projekter her!

Læs også:

Spisekastanje sås i potte
Forspir skalotteløg, og få løgene til at blive større.
Formering af klematis er nemt at gå til.
Find inspiration til frø til forspiring. Du får her et indblik i de frø, jeg skal plante ud i år.