Afskårne grene er gode for havens mikroliv

Bål af havens grene

Når jeg beskærer havens træer, lader jeg gerne de store grenbunker ligge. De er nemlig gode for strukturen og mikrolivet i jorden. Når vi nærmer os Sankt Hans, samler jeg nogle af bunkerne sammen og bruger dem til at tænde op i et bål. Det er så hyggeligt at kigge ind i flammerne og nyde en hjemmebrygget øl.

Lørdag, 3. februar 2018 - 10:20 - Tekst og Foto: Kenn Römer-Bruhn.

De store grenbunker er godt for mus og kryb, og de får lov at ligge, hvor de smidt. Det er gunstigt for diversiteten, og med tiden formulder det og giver struktur og mikroliv i jorden. Men jeg har godt nok mange grenbunker rundt om i haven. Ser det rodet ud? Nej, egentlig ikke. Det hygger faktisk, og når jeg tænker på, at bunkerne indeholder skjult liv, bliver jeg kun i endnu bedre humør.

Skal du lave bål? Få styr på reglerne om at tænde bål derhjemme!

Bål af afskårne grene fra haven 

Jeg brænder gerne nogle af grenene af, når vi nærmer os Sankt Hans, for der må man godt afbrænde haveaffaldet (på en egnet bålplads), eller også bliver noget af det hugget op til flis. For med et levende hegn på lidt over 500 m bliver der grene nok i løbet af en sæson her i haven.

Se også: Så et spisekastanjetræ

I vintersæsonen er det tid til at gennemgå det levende hegn, og der beskæres lidt hist og her. Det samles som sagt sammen og lægges i forskellige bunker. På en sådan arbejdsdag i haven er det ikke ualmindeligt, at jeg får gået mere end 20.000 skridt. Havearbejde er god motion.

Sidst på eftermiddagen, hvor mørket er ved at lægge sig over blomsterhaven, kan vi godt finde på at tænde et lille bål op. På denne tid af året afbrænder jeg selvfølgelig ikke grenene, da det er er ulovligt. Så jeg finder lidt brændeknuder og bruger dem til at få gang i hyggen. Og så er det tid til at smage på en dejlig hjemmebrygget øl …

Læs også: Guide: Forspir lathyrus, ærteblomst

Læs også:

Beskæring af krat med syren
En natureng er flot til et større område, og du kan selv anlægge en.
Der er mange gøremål i haven i marts måned.
Endelig har jeg igen mulighed og tid til at arbejde i min køkkenhave. Find inspiration til, hvilke afgrøder du kan prøve i år.