Huskeliste: Flyt hjemmefra med stil

Har dit barn alt det, der skal bruges i køkkenet, når det er tid til at flytte hjemmefra? Vi har samlet en liste over de ting, en ægte køkkenentusiast skal have med sig.

Onsdag, 21. september 2016 - 14:08 - af Caroline Ekstrand / Foto: Bjørn Jakobsen

Hvad skal man egentlig bruge i sit køkken, når man flytter hjemmefra? Vi har udarbejdet en liste over alle de ting, en rigtig madelsker bør have i sit køkken. Det er naturligvis udover selvfølgelig tallerkener, glas og bestik. Del denne flyt hjemmefra-liste med dit barn, din søskende eller dit familiemedlem, der snart skal have sit eget hjem!

Lav lækre hjemmelavede pandekager

Flyt hjemmefra-huskelisten til køkkenet:

  • Gryder i to størrelser - en stor og en lille. Til kogning af kartofler, korn, linser, pasta og grønsager.
  • Pande med slip-let belægning. Panden bruges til stegning af kød, fisk eller kylling.
  • El-pisker med både piskeris og dejkroge. Til bagning af brød og til piskning af luftig flødeskum.
  • Dejskraber med silikone-hoved. Så går intet af dejen til spilde.
  • Kagerulle med slip-let belægning. Ideel til pizzadejen, der skal rulles ud.
  • Æggeur. Så kan du holde øje med, at maden ikke brænder på.
  • Grydelapper. Dem kan du ikke undvære.
  • Decilitermål og køkkenvægt. Så er du sikker på, at opskriften bliver helt perfekt.
  • Blender med kraftige blade. Til sunde smoothies og syndige daiquiries.
  • Ovnfaste fade og forme. Til alle dine lækre ovnretter.

Så skal der bare shoppes eller samles sammen fra forældrenes køkkenskabe. God fornøjelse!

Første middag i det nye hjem: Rul en skøn pizzadej eller lær at lave en sund lasagne lige her!

Læs også:

Indret et personligt udekøkken