Boligreportage

Boligreportage: En bæredygtig indretning

af Katrine Kaul 10.04.2019
Foto: Dianna Nilsson.
I lejligheden på Østerbro lever Maria Wehler og Henrik Holm det bæredygtige liv fuldt ud, når det kommer til boligindretningen. Se deres bæredygtige indretningen, og få tips til stilen!

Da Maria og Henrik fandt deres gamle københavnerlejlighed på Østerbro, var de lykkelige for, at den var helt uspoleret og hverken renoveret eller byfornyet. De ville gerne sætte deres eget præg på boligen, som i dag både er base for familien, arbejde og en masse andre mennesker, som elsker at komme i parrets hjem. Helt i parrets bæredygtige ånd valgte de at bevare og restaurere frem for at skifte alt ud med nyt. De oprindelige døre er genbrugt nye steder i lejligheden, og vinduerne og gulvene er bevaret.

Hellere lidt mindre ...

Parret syntes egentlig ikke, verden har brug for mere forbrug eller flere designermøbler. Og da de for to år siden grundlagde designvirksomheden Wehlers sammen, var det bl.a., fordi de syntes, forbrugerne skulle have en chance for at anskaffe sig rigtigt bæredygtigt møbeldesign. Tanken er, at man køber design, der er fremstillet i genbrugsmaterialer, der holder i lang tid, og som kan repareres undervejs. Når møblet ikke kan mere, leverer man det tilbage til producenten, der så genanvender det til nye møbler.

Parret kan godt lide rene linjer, og de lever og indretter sig efter filosofien ”hellere lidt mindre, men altid det bedste.” For Maria og Henrik er det vigtigt, at det både er smukt, bæredygtigt og økologisk.

Boliggalleri: Herskabslejlighed med skæve vinkler og farverige rejsefund

Tre tips til den bæredygtige stil:

  1. Kig efter møbler af god kvalitet, der kan holde hele livet. Det kan både være de gamle klassikere og nyproducerede, bæredygtige møbler.
  2. Brug genbrugsmaterialer, hvis du bygger om. Maria og Henrik har f.eks. genbrugt de gamle døre, der allerede var i lejligheden.
  3. Vælg økologiske tekstiler i douce farver, som man ikke bliver så hurtigt træt af.

Se den bæredygtige indretning i galleriet her!

Er du vild med boligindretning? Sådan skal du indrette din bolig i 2019