Electrolux PerfectCare vaskemaskiner
Annonce

Glem de gamle vaskeråd: Sådan vasker du tøj mere bæredygtigt

af Aller Creative Studio, annonce for Electrolux 17.05.2021
Der er sket meget, siden vores forældre vaskede vores tøj – og endnu mere siden vores bedsteforældre fik vaskemaskiner ind i husene og begyndte at maskinvaske derhjemme. Alligevel er de fleste vaskerutiner og -råd nogle, vi har arvet fra netop vores forældre og bedsteforældre. Men holder de råd, der holdt dengang, stadig i dag? Det korte svar er nej.

Hvis man spørger vaskeekspert Palle Laursen, er der sket så meget med teknologien i vaskemaskiner i løbet af de seneste år, at mange af de vaskeråd, der gav mening for 10 eller tyve år siden, ikke længere holder vand. I dag er de fleste af os desuden optagede af at passe godt på miljøet, og det kalder på nye vaskevaner.

Vask ved lavere temperaturer

Rigtig mange af de vaske, der bliver sat over i de danske hjem, er blandet farvet tøj af bomuld og polyester, som ryger i maskinen på 40 grader. Men det mener Palle Laursen, som er Product Line Manager Laundry hos Electrolux Nordic, at vi skal overveje at lave om på.

- Hvad mange ikke ved er, at den ideelle vasketemperatur for at passe godt på denne type tøj, er 30 grader. Det skyldes nye vasketeknologier, som har forbedret evnen til at fjerne almindeligt snavs fra tøj også ved lave temperaturer markant, fortæller han.

Der er flere fordele ved at skrue ned fra 40 til 30 grader. For det første er det bedre for tøjet, som holder længere, og for det andet kan et skift fra 40 til 30 grader vasketemperatur nedsætte energiforbruget med hele 30 procent. Det kan vi gøre, fordi nye vaskemaskiner kommer med ny teknologi, der gør det muligt at vaske tøjet rent ved lavere temperaturer.

- Et eksempel på en af disse nye teknologier er SoftWater-teknologien udviklet af Electrolux. Det unikke system fjerner hårde mineraler fra det vand, der bliver brugt til at vaske med, hvilket gør det muligt at vaske tøjet rent ved kun 30 grader, fortæller Palle Laursen.

Vask færre vaske

En anden vaskeklassiker, mange af os har taget med hjemmefra, er, at alt tøj skal vaskes – hver gang. Så snart vi har brugt et stykke tøj, ryger det derfor i vasketøjskurven. Men der er mange materialer, der slet ikke har godt af at blive vasket så ofte.

Langt det meste af det tøj, vi bruger, bliver desuden ikke så beskidt, at det har brug for at blive vasket hver eneste gang, det har været i brug. Jo, undertøj, strømper og sportstøj skal selvfølgelig direkte i maskinen. Men resten kan stort set altid klare et par gange på, før det behøver vaskes. Så prøv at se på det, dufte til det, og vurdere, før du automatisk smider det til vask.

Hver gang vi vasker tøjet, slider vi jo en lille smule på det, så hvis vi kan komme væk fra ideen om, at ikke-nyvasket tøj automatisk er beskidt, kan vi både hjælpe vores tøj og miljøet.

- En nem måde at forlænge vores tøjs levetid er at vaske det knap så ofte, hvilket også betyder, at man reducerer både vand- og energiforbruget. Takket være moderne teknologi og innovation behøver man ikke vaske sit tøj for at få det til at føles friskt eller slippe af med lugt, forklarer Palle Laursen.

Hvilket leder os videre til næste punkt.

Electrolux PerfectCare vaskemaskiner

Ny teknologi og innovation gør, at vi i dag sagtens kan vaske vores tøj rent på 30 grader. Electrolux PerfectCare vaskemaskiner (model 800 og 900) er til dig, der gerne vil passe på både dit tøj og miljøet. Vaskemaskinen har 14 unikke programmer, der inkluderer Wool and Silk, Cotton og Cashmere og den smarte dampfunktion SteamCare. Find den her.

Damp i stedet for vask

Hvis tøjet ikke nødvendigvis har brug for at blive vasket, men du alligevel synes, det trænger for meget til en opfriskning, til at du vil hænge det ind i skabet igen, er der nemlig et alternativ til den klassiske tøjvask: damp.

Dampen opfrisker ikke bare tøjet, den kan også udglatte eventuelle folder og krøller. Så hvis en bluse ikke er decideret beskidt, kan du erstatte hele vaske-tørre-stryge-rutinen med en dampning. Det kræver både mindre vand og slider mindre på tøjet. Mange nye vaskemaskiner har indbygget dampfunktion, og ellers kan man bruge en håndholdt damper til at opfriske tøjet med.

Ikke alt skal vaskes

A pro pos tøj, der ikke behøver en vask, så er der jo også materialer, som har meget bedre af luft end af vand. ”Kun en tåbe frygter ikke havet” siger en gammel talemåde, og for mange af os kunne den nemt omskrives til ”… frygter ikke ulden”. Åh, hvor har man stået mange gange og pillet en alt for lille, filtet trøje ud af vaskemaskinen – eller frygtsomt vasket den i hånden for en sikkerheds skyld.

Men det bedste, du kan gøre for uld, er faktisk at lufte det. Ulden er jo selvrensende, så du behøver bare sørge for at give det en hvileperiode på 24 timer mellem hver brug – og helst ude i den friske luft. Uld vil helst ikke hænge på bøjle og strækkes ud af facon, men det kan fint lægges hen over en stoleryg eller lignende og luftes der.

Trænger uldtøjet alligevel til en vask, er det vigtigt, at vasketemperaturen er stabil, og derfor kan det være en bedre idé at vaske det i en maskine med et dedikeret uldprogram end i hånden. Bagefter tørres det enten på et håndklæde, som du ville ved håndvask, eller i en tørretumbler med uldprogram, som sørger for at tørre ulden nænsomt og ved lav temperatur.

Vaskemiddel og skyllemiddel

Når man ser ud over hylderne af vaskemidler, kan det godt føles lidt overgjort at investere i forskellige midler til farvet, hvidt, uld og silke. Men der er en grund til galskaben. Uld og silke skal altid vaskes med vaskemiddel uden protease (subtilisin), et enzym, der nedbryder de naturligt forekommende proteiner i silke og uld. Så her skal der altså et specialvaskemiddel til.

Når du vasker farvet tøj, er det desuden en god idé at bruge flydende vaskemiddel, da pulvervaskemiddel kan slide hårdere på farvefibrene i tøjet og dermed øger risikoen for, at det falmer.

Skyllemiddel lyder ikke umiddelbart som det mest bæredygtige valg, men det kan faktisk være med til at styrke tøjfibrene, så de holder længere. Og at passe godt på sit tøj, så det holder og bliver brugt i stedet for at skifte det ud med noget nyt – det er i den grad bæredygtigt.

Make it last – med den rette vaskemaskine

Er du på udkig efter en ny vaskemaskine, der gør det nemt at passe godt på både dit tøj og miljøet? Electrolux' PerfectCare (model 800 og 900) har alle de funktioner, der gør det nemt at vaske tøj mere bæredygtigt. UltraWash-program, som vasker tøjet rent ved 30 grader og på kun en time, programmer dedikeret til vask af silke, uld, jeans og outdoor-tøj og dampfunktionen SteamCare. Find den vaskemaskine, der passer bedst til dig, her.