Det skal du bruge:
Fyld:
1 l vaniljeis (vælg en af høj kvalitet – den må ikke være for blød i konsistensen)
Chokoladekage:
6 æg
140 g rørsukker
50 g kakaopulver
1 tsk. revet usprøjtet appelsinskal
Lidt smør
Marengstopping:
4 æggehvider
200 g sukker
175 ml vand
Sådan laver du træstamme med sne
Opskriften rækker til otte personer.
- Læg et stort stykke plastikfolie eller husholdningsfilm på bordpladen.
- Tag isen ud af emballagen, læg den på filmen, og form den til en aflang rulle. Den skal være ca. 30 cm lang og 5 cm i diameter.
- Tag endnu et stykke husholdningsfilm, og pak isen yderligere ind.
- Læg den tilbage i fryseren, og lad den blive hård igen – det tager ca. 1 times tid.
- Tænd ovnen på 180° varmluft.
- Del 6 æg i blommer og hvider.
- Kom æggeblommer og sukker i en stor skål, og pisk det sammen med en håndmikser, indtil det har en tyk og cremet konsistens.
- Si kakaopulveret over, og rør godt sammen.
- Tilsæt revet appelsinskal.
- Pisk æggehviderne, til de er stive.
- Vend æggehviderne i kakaomassen.
- Beklæd en bradepande, der måler ca. 23 x 30 cm, med bagepapir, og smør det med smør.
- Hæld dejen ned i.
- Bag kagen midt i ovnen i ca. 20 minutter.
- Tag kagen ud af ovnen, lad den afkøle, og tag den ud af bradepanden.
- Tag isen ud af fryseren, og pak den ud af folien.
- Placér isen i midten af kagen.
- Rul siderne af kagen, så de omslutter isen, og rul forsigtigt kagen om sig selv med samlingen nederst.
- Skær enderne af.
- Dæk kagen med bagepapir, og læg den i fryseren i mindst 4 timer (eller op til 1 uge).
- Lav toppingen ca. 20 minutter før servering.
- Pisk æggehviderne stive.
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og rør dem i hviderne.
- Kom sukker og vand på en pande, og bring det i kog.
- Kog, indtil sukkeret rammer 115° – brug et sukkertermometer.
- Pisk hviderne ved høj hastighed, imens den varme sukkersirup hældes i. Marengsmassen vil begynde at blive tyk og blank efter 5 minutter.
- Fortsæt med at piske, indtil den kun lige er varm.
- Fyld marengsmassen i en sprøjtepose med en stjerneåbning på 1½ cm.
- Pres marengsfyldet i lange baner langs rullen og rundt om enden.
- Brun marengsen med en gasbrænder, og servér med det samme.