Pastaske med hul, spaghetti og rødvin
Tips og tricks

Smart trick: Derfor er der hul i din pastaske

af Maja Grønbæk 29.11.2022
Foto: Christina Riis.
Der er faktisk en rigtig god grund til, at der er et hul i din pastaske, som lige med ét blev endnu mere praktisk. Se det smarte trick her!

Den klassiske pastaske er nærmest uundværlig, når der skal serveres spaghetti til kødsovsen eller grøntsagerne. Den gør det bare så meget nemmere at få de til tider genstridige og nærmest levende spaghettier fra gryden og over på tallerkenen.

Men har du nogensinde tænkt over, hvad hullet i pastaskeen er til for? Og det er der altså ikke, for at vandet kan løbe fra spaghettien, inden du spiser den ...

Det kan du bruge hullet i din pastaske til

Derimod: Hvis du (også) er en af dem, der altid koger for meget spaghetti for at være sikker på, at der er nok, så er det problem løst nu. For det runde hul i skeen er perfekt, når du skal afmåle en portion spaghetti.

Det er simpelthen bare at fylde så mange spaghettier i hullet, som der kan være, og mængden passer til én person. Så hvis ikke du allerede har en pastaske, hvor der er hul i, er det bare om at få købt en hurtigst muligt!

Pastaske

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.