DIY-projekter

DIY: Lav dit eget boliginteriør med blomster

af Eva-Marie Wilken. 14.01.2019
Foto: Martin Sølyst.
Blomster og planter er hotteste mode inden for tøj og boliginteriør. Vil du spare en formue på ting til hjemmet, kan du selv lave fine billeder, stofnet og kort af gamle botaniske plakater og havebøger.

Vi er vilde med blomster: friske blomster, tørrede blomster, blomster på kager, blomster på tøj og blomstrende boliginteriør. Her er en række nemme idéer, som er hurtige at kopiere og oplagte til søde værtindegaver eller til hverdag! Se dem alle i galleriet nederst på siden.

DIY: Et IKEA-hack du skal prøve

DIY - Blomstrende notesbog:

Mangler du en god og billig gaveidé til haveejeren, er det fint at dekorere en notesbog med et blomsterprint. Så kan modtageren skrive sine haveerfaringer ned og gemme dem til næste år. Du kan bruge skolehæfter eller notesbøger fra boghandleren. Klip et botanisk motiv ud fra en gammel bog, eller print det ud fra nettet, og lim det på med decoupagelim. Vær omhyggelig med at udjævne buler og luftbobler.

Det skal du se: Lav dit eget planteterrarium

Her kan du købe botaniske bøger, papir og plakater
Flere antikvariater, boghandlere og netbutikker, der sælger gamle møbler og interiør, har altid gamle botanikbøger og -plakater på lager. Ellers kan du ofte finde dem billigt på loppemarkeder eller på dba.dk. Du kan også købe papir og plakater fra nyt. Det behøver ikke at være dyrt.

I galleriet her kan du se flere blomstrende DIY-idéer: