Fem tips til smukke vinduer

Det er blevet tid til forårsrengøring, også for dine vinduer. Her får du fem tips til de smukkeste vinduer.

Mandag d. 31. marts 2014 - af Eilen Anthoniussen / Foto: Bjørn Jakobsen

Det dejlige solskin giver en sådan trang til at vaske vinduer. Men det kan være en udfordring at få vinduerne så rene, som man ønsker. Har du tendens til at efterlade striber i dine vinduer? Så følg med her og få fem tips til at få smukke vinduer i hjemmet.

Læs også: 5 steder du har glemt at gøre rent!

1. Vælg den rigtige dag. Undgå at vaske vinduerne i direkte solskin, da det efterlader dine vinduer med striber.

2. Pas på kalket. Kog vandet, inden du går i gang, og lad det køle ned, inden du kommer sæbe i. Vær opmærksom på kalket i vandet, da det kan være årsag til striber. Brug evt. regnvand, da der kun er lidt kalk i regnvand.

3. Brug opvaskemiddel. Bland dit vand op med en spsk. opvaskemiddel pr. fem liter vand og tilføj en deciliter husholdningseddike. Er dine vinduer meget fedtede, kan du tilføje en tsk. salmiakspiritus pr. liter vand. Hvis dine vinduer har fået en hård omgang over vinteren, skal du vise tålmodighed og skrubbe dem grundigt, inden du svinger skraberen.

4. Brug skraber. Når ruden er sæbet ind, tager du en vinduesskraber og kører vandret over ruden, mens du drejer i håndledet i et jævnt og hurtigt tempo. Husk at bruge rigeligt med vand, og tør gerne skraberen af med et viskestykke mellem hver bevægelse.

5. Avispapir. At bruge avispapir til vinduerne er et populært husråd. Krøl et stykke sort-hvid avispapir sammen og puds dit vindue helt rent.

Læs også: Hvor rent er dit køkken?

Vask gerne dine vinduer fra ydersiden først. Men brug ikke glasrengøring på spray til udendørs vinduer - væskemængden er ikke tilstrækkelig til at rengøre ordentligt, og du kommer reelt blot til at køre skidtet rundt.

Læs mere om:

Læs også:

Pas godt på dine vinduer og vask dem 3-4 gange i løbet af året.