DIY-projekter

Feminint kræmmerhus

af Pia Buusmann 21.10.2008
Foto: Jes Buusmann
Du kan nemt og hurtigt lave et rigtig sødt kræmmerhus med nylonblomster og sløjfebånd. Ser her hvordan.

DET SKAL DU BRUGE:

  • Karton (Panduro Hobby)
  • Papkræmmerhus (Panduro Hobby)
  • Lim
  • Bredt sløjfebånd (Handler)
  • Smalt sløjfebånd (Handler)
  • 1 nylonblomst

SÅDAN GØR DU:

  1. Klip kartonet til, så det kan nå rundt om kræmmerhuset.
  2. Kom lim på bagsiden af kartonet, og lim det fast på kræmmerhuset.
  3. Sørg for, at det nederste af kræmmerhuset bliver helt spidst.
  4. Kom en stribe lim på det brede kantebånd, og sæt det fast, så det ligger i fine læg hele vejen rundt.
  5. Lim to smalle stykker sløjfebånd rundt i kanten, så læggene bliver holdt fast.
  6. Lav et lille hul med spidsen af en saks der, hvor nylonblomsten skal sidde.
  7. Stik blomsten igennem, og lim stilken fast inde i kræmmerhuset, så blomsten ikke ryger af.
  8. Lim en hank af tyndt sløjfebånd i kræmmerhuset.
  9. Bind til slut sløjfebånd om nylonblomsten. Gammelt billede (Wiingaard Boheme Interieur).