Sådan rengør du din radiator

Sådan rengør du din radiator.
Foto: Pernille Kaalund.

Det kan være noget så besværligt at gøre rent imellem ribberne på en radiator, men der findes heldigvis en nem måde at få den ren igen på ingen tid! Læs med her.

Torsdag, 2. august 2018 - 12:56 - af Janice Petchdee. Foto: Pernille Kaalund.

Husker du at støve af bag ved radiatoren hver eneste gang, du gør rent? Hånden på hjertet: heller ikke os ... Men en radiator kan samle store mængder støv, og bør derfor rengøres - i hvert fald med jævne mellemrum.

Radiatoren er ikke det nemmeste sted at komme omkring med klud og kost, og derfor kan den let blive overset, når resten af huset får en tur.

Den mest åbenlyse måde at rengøre din radiator er at bruge en særlig radiatorbørste eller en støvkost med langt skaft. Men har du ikke lige nogen af delene ved hånden, kan du også klare det på nem vis med tre ting, du garanteret allerede har i husholdningen i forvejen: en elastik, en klud og en ske. Læs bare her, hvor let det er.

Se også: Sådan rengør du dit køleskab

Sådan rengør du din radiator: 

  1. Kom kluden over skeen, så den er fuldstændig dækket. 
  2. Placér derefter elastikken rundt om skeen, så kluden fæstnes til skeen.
  3. Kør skeen imellem ribberne på radiatoren, så al skidt og støv fejes ned i bunden af ribberne.
  4. Brug en støvsuger til at fjerne det sidste snavs, der ligger i bunden.  
  5. Fjern elastikken, og tag kluden af skeen. Rengør kluden, og brug den igen til at tørre skidt og støv af radiatorens overflader.

Se også: Sådan gør du din sofa ren

Læs mere om:

Læs også:

Karklud med mikroplastik
Sådan rengør du dit køleskab