I januar ser vi frem til ...

Nok er januar kold og mørk, men den er også i forlængelse af en af årets hyggeligste måneder! Så hvorfor ikke lade den gode stemning vare langt ind i det nye år? Vi har samlet en liste over de ting, vi glæder os allermest til ved at byde årets første måned velkommen. Den står blandt andet på varme kram og kolde bade.

Torsdag, 14. december 2017 - 13:01 - af Freja Bang Lyngbo. Foto: Jakob Valling.

Sne, slud og kulde... Vi indrømmer det, januar er ikke den allermest spændende måned på året. Julen er ovre, og med det nye års indtræden følger dårlig samvittighed over julens mange søde sager. I år foreslår vi en helt anden januar: Fyld årets første måned med rare ting, der varmer og gør glad. Er du i tvivl om, hvad du skal tage dig til, så se med her, hvor vi har samlet ti bud på vejen til en hjerterar måned.  

Se også: Fortryllende chokoladekage med nougatcreme

I januar glæder vi os til ...

... at fortsætte den gode DIY-stil med hjertelige vinterkranse. Vi har fundet fem af vores yndlings her.

... at fejre international krammedag d.21. januar. Og ja, det er en mærkedag! Så frem med armene, og giv en krammer, så ingen omkring dig føler sig emotionelt på bunden! 

... at spise lige så meget chokolade, som vi gør resten af året -  og gerne hjemmelavet som disse Ferrero Rocher. Ud med januarsslankekure og dårlig samvittighed, ind med selvforkælelse og positive tanker. 

Læs også: Din guide til hjemmebrygget kaffe

... at blive underholdt af Danmarks helt egen bonderøv, Frank Erichsen i Kulturhuset Viften i Rødovre torsdag den 11. januar. Her kan du høre ham fortælle om livet på Kastaniegården og samtidig komme bag de populære udsendelser på tv. Billetterne kan købes på ticketmaster.dk og koster 250 kr. Rødovre Parkvej 130. 2610 Rødovre. 

... At nyde rodfrugter i alle former; som suppe og bagt med honning eller lavet til sprøde chips. 

... at opleve det kolde gys med efterfølgende varmestrøm i kroppen. For tredje år i træk afholdes Jels Vinterbadefestival, og prisen er 175 kr. Med badebilletten følger adgang til varme bade og sauna samt en portion varm suppe og kaffe og kage.  

Se også: Så et spisekastanjetræ

... at se sneen falde og klæde landskabet i hvidt. Vi skal dog huske at være opmærksomme på, at sne og salt kan ødelægge haven. 

... at strikke i kilometervis; varme sokker, bløde sweatre og rare huer. Både fordi det er hyggeligt, men også fordi der er masser af fordele ved at strikke. 

... at begynde forspiringen af de første blomster, så vi kan få glæde af dem i haven hurtigst muligt.

... at drikke varm rødbedelatte med rødbeder fra haven.

 

Læs mere om:

Læs også: