I september ser vi frem til ...

Lena Staal

Årets første efterårsmåned er startet! September afløser en hed sommer, og selvom vi er lidt kede af at sige på gensyn, så glæder vi os alligevel til alt dét, efteråret har at byde på. Se bare her, hvad du kan lave i september!

Torsdag, 10. august 2017 - 9:23 - af Bianca Anthony Sørensen. Foto: Lena Staal.

Vi er blevet forkælet med en lang, varm sommer - og det har været intet mindre end fantastisk!

Nu må den dog lige så stille vige for efteråret, for dagene er allerede begyndt at blive en smule kortere, og inden længe begynder træernes blade at falde af i masser af smukke, gyldne farver.

Vores erfaring er, at september i Danmark kan byde på alt fra solrige dage til regn og rusk, og faktisk holder vi virkelig af overgangen mellem sommer og efterår - netop fordi den kan overraske så fint og indeholde lidt af hvert! Hos redaktionen står måneden blandt på små, praktiske sysler og grønne projekter i haven, men selvfølgelig også efterårlig indendørshygge med tæpper, strikketøj eller en god bog og skøn te i rigelige mængder.

I september glæder vi os til ...

… At lægge vej forbi sæsonens skønne, økologiske høstmarkeder.

... At så forårsblomster fx anemoner og bonderoser, så de er klar til næste år.

… At vi forhåbentlig kan forlænge sæsonen på terrassen en lille smule med nogle lune tæpper.

… At gå i gang med at sylte, fx lækre pærer eller græskar.

Læs også: hvordan du gemmer dine krydderurter til vinter

... At kunne sysle med ting indendørs mens regnen trommer på ruden, fx denne strikkede pude.

… At tage på Food Festival i Aarhus, og smage god mad!

… At plukke regnvåde æbler i haven, og presse dem til denne lækre saft.

… At kunne bruge grillen en sidste gang på en solbeskinnet efterårsaften.

… At tage forbi Væksthusene og se udstillingen Botaniske Detaljer.

... At binde kønne efterårskranse af sæsonens fineste blomster og planter.

... At se haven skifte farve til gyldenbrunlige nuancer. Læs mere om her, hvad du skal klare i haven i september.

Se også: Forlæng sommeren på terrassen 

Læs også: