3 myter om madhygiejne – få svar én gang for alle!

3 myter om mad-hygiejne

I Marianne Zangenberg Lynggaard og Sara Juul Østergaards nye bog ”100 myter om mad” får du svar på de mest kendte myter om mad. Vi har fået lov at få et smugkig på 3 af de mest kendte myter.

Tirsdag, 9. oktober 2018 - 12:47 - af Sara Juul Østergaard & Marianne Zangenberg Lynggaard. Foto: Linn Katarina Grubbström.

Du kender sikkert følelsen af at stå i køkkenet og være i vtivl. Skal der være salt i vandet til kartoffelmosen? Og er det farligt at genovarme mad med persille i? I dagligdagen oplever mange at blive i tivl i køkkenet eller at være ude af stand til at huske, hvad der er op og ned på de mange regler og råd. 

To lektorer på Ernæring og Sundhedsuddannelsen har derfor skrevet bogen 100 myter om mad, der én gang for alle undersøger, hvad der er op og ned i de mange myter. Vi har fået lov at få et smugkig i bogen og udvælge 3 kendte myter, så vi kan få dem be- eller afkræftet én gang for alle. Læs med her!

Læs også: 5 rengøringsmyter - sandt eller falsk?

Få be- eller afkræftet 3 af de mest kendte madmyter

  1. Taber du mad på jorden, har du fem sekunder til at samle den op

    Mad falder af og til på gulvet, det er sådan noget, der sker. Det kan vel skylles, tænker du måske, og under alle omstændigheder har man jo de gyldne fem sekunder til at få det fjernet fra gulvet igen. Men holder det nu vand? Du risikerer, at bakterier stadig lever på gulvet – også selvom du lige har støvsuget.

    Bakterierne sætter sig på overflader hurtigere, end du kan sige ups, og i hvert fald hurtigere end det tager dig at registrere, at du har tabt guleroden, bøjet dig ned og samlet den op. Også selvom du er hurtig som en ninja. Et studie har undersøgt, hvor hurtigt bakterien salmonella overføres til spegepølse og brød på forskelligt underlag (træ, flise og gulvtæppe). Bakterien overføres til maden allerede efter 5 sekunder på alle underlag.

    En anden undersøgelse diskuterer dog resultatet. De undersøger på samme vis 5 sekunders-reglen, men kommer frem til, at 5 sekunder ikke er tilstrækkeligt til at overføre bakterier fra gulv til maden. Denne undersøgelse er dog ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men kun på det pågældende universitets hjemmeside.

    Synligt snavs, for eksempel hår eller jord, kan du børste af. Men bakterier er mikroskopisk små, og du kan ikke umiddelbart bare børste bakterier af.Der er desværre ingen undersøgelser, der kan endeligt be- eller afkræfte eller præcisere, hvor meget snavs og bakterier du kan børste af. Kan du så ikke bare skylle maden? Tja, det kommer an på, om det er mad, der er egnet til at blive skyllet.

    En gulerod kan man nok skylle bakterierne af, men mere våde madvarer som ost, fersk kød eller et stykke kage (hvor ærgerligt det end er) er svære at få gjort rene uden at ødelægge maden. Det kan sammenlignes med dine hænder, som du vasker med sæbe, inden du laver mad – ville du også vaske den mad, der har været på gulvet, med sæbe? – nej, vel?


 

  1. Skyl kun stegepanden i vand

    Du har lavet frikadeller til dig og din veninde og vil hurtigt rengøre stegepanden, inden I skal spise. Den varme pande bruser under den varme hane, du børster den af og tørrer den med en opvredet karklud. Din veninde løfter et øjenbryn og siger: ”Kalder du det for ren?” Fra hjemkundskabstimerne har du lært, at du ikke må bruge sulfo på stegepanden, men du ved faktisk ikke hvorfor, eller om det er korrekt. Det flyder med diverse rengøringsråd, i forhold til om stegepanden er af teflon eller støbejern.

    Hvis panden er lavet af støbejern, skulle du efter sigende fjerne et beskyttende fedtlag, hvis du bruger sulfo. Støbejernspander får tilført et beskyttende lag olie, der bevirker, at panden ikke ruster. Sulfo opløser fedt, så du vil faktisk fjerne det beskyttende lag. Hvis du alligevel bruger sulfo på støbejernspander, bør du genbehandle panden med olie efterfølgende.

    Hvis din pande har slip-let-/teflonbelægning, har tidligere råd lydt, at belægningen ikke kan tåle sulfo. Men det hører fortiden til. De slip-let-/teflonpander, der produceres i dag, kan sagtens tåle sulfo.
    I forhold til den opvredne karklud, er det fint, hvis du bruger en frisk karklud. Du skal dog sørge for, at karkluden er opvredet i varmt sulfovand. Hvis en karklud lugter og har været brugt til urene ting som kødsaft, skal den skiftes.

    Ellers husk, at det giver god mening at skifte karkluden hver dag. Du vil overføre bakterier fra en uren karklud til stegepanden, hvis du bruger den. Du kan også bruge et viskestykke, som du tørrer alle de andre køkkenredskaber med. Så skyl og skrub jernpanden i varmt vand, og vask de andre pander med sulfo, og brug en frisk karklud eller blot viskestykket.

Se også: Sådan rengør du dit køleskab

  1. Du må ikke bruge varmt vand fra hanen til madlavning
    Du ved godt, at man ikke skal drikke varmt vand fra hanen. Men hvad med det varme vand til en kop te eller i madlavning? Og i disse sparetider i forhold til økonomi og vandspild kan du så ikke også bruge det kolde vand direkte uden at lade vandet løbe?

    Der er to ting at tage hensyn til: bakterier og frigivelse af uhensigtsmæssige stoffer. Bakterier vokser bedst i varme omgivelser mellem 10-65 grader, så du risikerer, at vandet fra den varme hane indeholder flere bakterier. Men de dør, når du koger vandet.

    Så korrekt: Du skal ikke drikke det varme vand fra vandhanen, men hvis du koger vandet tilstrækkeligt, behøver du ikke at bekymre dig om bakterierne.

    Du skal til gengæld bekymre dig om uhensigtsmæssige stoffer. Den højere temperatur i det varme vand øger risikoen for, at de rør, som vandet er i berøring med, afgiver uhensigtsmæssige stoffer som metaller (kobber, nikkel, krom eller bly) og organiske stoffer. Især gamle og fortærede rør kan give vand med rester af tungmetaller. Og det gælder faktisk både for koldt og varmt vand, at du risikerer, at rørene har afgivet disse stoffer.

    Så ja, det er en god idé at lade vandet løbe. Således får du det rene vand, der ikke har stået i rørene og optaget de uhensigtsmæssige stoffer. Hvis du lige har investeret i en af de køkkeninstallationer med vandhaner med kogende vand, så bliver du måske bekymret nu. Men disse installationer er små og forsynes direkte med koldt vand, så de har ikke den samme berøring med rørene, som vandet fra den varme hane har.

    Drop det varme vand til både madlavning og drikkevand, og lad vandet løbe lidt tid, inden du tager det kolde vand. Hvis du vil spare på vandet, kan du tappe en flaske og lade den stå i køleskabet.

Se også: Den moderne husmoders alfabet
 

100 myter om mad

Interesseret i at læse om flere mad myter? Se mere om "100 myter om mad” hér.

Læs mere om:

Læs også:

12 tips: Slip af med madstanken