Solsorten synger i frostvejret

I går havde jeg en surrealistisk oplevelse. Jeg var ude at gå en tur i den snefyldte have, mens solen var ved at gå ned. Frosten stod klar til at tage over, hvor solen snart ville slippe. Og pludselig begyndte en solsort at fløjte. Solsortens sang i frostvejret i en snefyldt have – det har jeg aldrig hørt før.
 
 
Hold da op, hvor jeg længes efter en jord, der ikke er stiv af kulde. Det har passet fint nok til, at jeg har kunnet gå og fælde de mange træer, som skygger for sollyset i Blomsterhaven. Men det er slet ikke muligt at grave i jorden endnu.
 
Jeg har fået sået tomater og artiskokker, og de vokser fint i vindueskarmene. I dag skal jeg i gang med selleri og sommerridderspore. Mine lathyrusser fra den gamle blomsterhave er i øvrigt allerede godt på vej. Dejligt at have frø, der har et par år på bagen, og se, at der stadig er grokraft i dem. Det er frø fra mine smukke sart lilla lathyrusser. Men jeg er enormt utålmodig, for jeg må bare have jord under neglene.
 
Jeg har også fået sået kæmpeverbena og purpursolhat. De har også et par år på bagen, og jeg ved, at de skal stå både koldt og lyst – og flyttes ind og ud. De skal have frost og varme for at provokere dem. Og det har de fået, men desværre er der stadig ikke nogle spirer.
 
 
Min moster er også i gang med en masse planter, og hvor mit held slipper, har hun som regel mere held med sine spirer. Så derfor har jeg altid en lille backup i hende. Hun er i øvrigt stor fan af prydtobak og laver en masse spændende planter, der i øvrigt også dufter himmelsk.
 
Mine tofarvede Nicotiana mutabilis ’Triangle’, Tobaksblomst, har jeg også stadig frø af, og de skal sås snart. Så må jeg se, om de også er spirevillige.