Køkkenhaven er blevet nusset og trimmet, og jeg har endelig fået sat de sidste løg og porrer. Selvom hjortene stadig kommer forbi og hapser lidt her og der, virker det som om hestenes nærhed har skræmt dem lidt. For de står nu lige ved siden af køkkenhaven.
Læs også: Lav dit eget krydderurtebed
Min midlertidige krydderurtehave har fået selskab af ikke mindre end 120 små buksbomplanter. De skal i depot, til de skal ud i deres nye bed mellem verandaen og det kommende drivhus.
I bærhaven ser det ud til, at vi for første gang skal smage jostabær. Moderplanten til mine mange stiklinger blomstrer i hvert fald lystigt i det lune forår.
Vingården har fået grønne blade og tæller i år 56 planter. De får endnu et år at tilpasse sig i, før de skal flyttes. Denne del indgår i en større haveplan for Blomsterhaven, som jeg arbejder på for tiden.
Jordbærrene lavede vi stiklinger af sidste år, og de er plantet ud i endnu et bed. Både Korona og Ostara blomstrer allerede, så jeg håber på et godt jordbærår.
Læs også: Bæredygtig kompost og kompostaktivator
Komposten komposterer
Vi har en kompostbeholder af løse grene på en bund af ukrudtsdug. Den måler hele 3 x 3 meter, og den bliver bare større og større. Vi smider nemlig løbende hestemøg, tørvestrøelse og grønt affald på.
I løbet af vinteren virkede det, som om den bare voksede med det, vi fyldte på. Ingenting skete. Men nu her i foråret er den så småt begyndt at falde sammen.
Jeg gravede lidt på toppen for at tage en smule kompost til det nye rododendronbed, så de fik lidt at leve af. Jeg brændte mig, for kompostbunken var gået i gang med omsætningen og var hele 56° varm. Det betyder, at jeg allerede til efteråret kan fylde kompost på rundt om i bedene. Det er herligt med hjemmelavet kompost.
Se billeder fra køkkenhaven i galleriet nedenfor.
Gød med kompost i havens bede


Jordbærrene blomstrer, men som du kan se, bliver bladene af og til spist af rådyrene.
Jordbærrene blomstrer, men som du kan se, bliver bladene af og til spist af rådyrene.


Det nye løgbed med jordbær bagest og asparges forrest.
Det nye løgbed med jordbær bagest og asparges forrest.


Der er sat ærter flere steder, og som man kan se, er der gang i plejebedets æbletræer.
Der er sat ærter flere steder, og som man kan se, er der gang i plejebedets æbletræer.


120 buksbom skal plantes ud i den nye krydderurtehave.
120 buksbom skal plantes ud i den nye krydderurtehave.


Her står jeg og ordner det nye løgbed.
Her står jeg og ordner det nye løgbed.
Gød med kompost i havens bede

Læs også: Fladbrød med fuldkorn